Af

Mette

Jeg hedder Mette Eskelund Andersen og jeg er 22 år.
Jeg læser til pædagog og i denne forbindelse rejser jeg til Australien, hvor jeg skal i praktik. Jeg skal arbejde på en skole for handicappede børn. Denne praktikperiode vare et halvt år.
Jeg er så heldig, at min kæreste har mulighed for at tage med, så det er helt perfekt 🙂

I vil her, kunne læse om de forskellige ting vi oplever i løbet af de næste 6 måneder.

Fredag d. 28/9 kl. 14.45 er alt pakket og klar til afgang. Det eneste vi mangler er, at klokken skal ringe på skolen, så Mette får fri. Meeeeen nej, sådan gik det ikke.
Bilen stopper pludselig med at køre. Så nu står vi her i Werrington, hvor alt bare er klar til ferie, en ferie vi har glæder os meget til, men pludselig bliver tingene anderledes.
Kristian skulle lige ind til byen og ordne de sidste ting, på vejen dertil stopper bilen og den vil ikke køre mere L Han får fat i Mette, som får fat i to lærere og sammen køre de hen til Kristian.
Vi får fat i en mekaniker, som kommer og ser på bilen, men de kan ikke hjælpe os før om tirsdagen, hvilket jo var for sent, da færgen sejler til Tasmanien tirsdag aften. I stedet blev bilen kørt hjem til skolen også gjalde det ellers om, at finde en bil vi kunne leje. Der var kaos og det var bestemt ikke sjovt. Vi skulle sejle til Tasmanien tirsdag aften og havde planlagt og booket overnatninger i Melbourne indtil da. Men vi måtte indse, at vi i hvert fald ikke ville komme af sted før lørdag.
Endelig lykkedes det os, at få en bil fra lørdag morgen meeen, man må ikke sejle med lejede biler, hvilket gjorde det endnu mere besværligt. Så vi skulle altså have tre forskellige lejede biler, på denne ferie. En fra Werrington til Melbourne, en på Tasmanien og en fra Melbourne og hjem. Men langt om længe havde vi booket tre biler og ferien kunne nu starte. Det kostede mange kræfter og humøret var bestemt ikke i top, men vi måtte tænke fremad og lørdag morgen, da vi fik en fantastisk lækker bil, ændrede humøret sig J

Vi havde ca. 1000 km. kørsel foran os, inden vi ville nå Melbourne, søndag eftermiddag, så vi havde derfor booket en overnatning på halvvejen. Turen dertil gik godt og det var skønt med en bil med aircondition, cd-afspiller, centrallås osv. J
Vi tilbragte de to næste dage i Melbourne, hvor vi så rigtig meget. Vi besøgte bl.a. parlamentsbygningen, government huset, samt et nedlagt gammelt fængsel. Ellers var det mere afslappende, som gåture i de forskellige parker og ved floden, som løber gennem Melbourne. Derudover var vi oppe i en af skyskraberne, hvor vi havde en flot udsigt over byen. Melbourne er en ret lækker by, hvor der både er gamle og topmoderne bygninger imellem hinanden, pakker og shopping center overalt, så der er noget for enhver smag. Vi var også på marked, et meget stort et, hvor de har alt fra ost og kød til tøj, skrammel osv. men vi købte dog ikke noget J

Så kom tiden endelig, hvor vi skulle sejle til Tasmanien (halvanden gange større end DK). Vi skule sejle kl. 20 og ville så ankomme til Tasmanien kl. 7 næste morgen. Især Mette havde frygtet sejlturen og det blev heller ikke til mange timers søvn, da det gyngede ret meget. Men vi overlevede og var så klar til 6 dage på den fantastiske ø.
På de 6 dage har vi set det meste af øen.
Vi har kørt hele vejen rundt og vi har set så mange ting, mest af alt natur. Det har været en køretur på ca. 1700 km. og vi har set en masse forskelligt, som lækre strande, regnskov, gamle byer, med masser af historie, vandfald, bjerge, lysegrønne bakker, med masser af får samt Hobart, som minder om alle andre større byer. Det har været så godt og det er en enormt smuk ø, som man ikke kan få for meget af.
Vejret har været ok, ikke varmt men der har været tørvejr det meste af tiden. En dag måtte vi dog på en to timers gåtur i snestorm, så et varm bad gjorde godt derefter J

Vi har også mødt mange af Australiens dyr. Vi har set en Wombat, som ligner lidt en gris, Wombaten har bare længere hår, den kan også godt minde lidt om en bjørn, den var så sød. Så har vi set Wallabies, som minder meget om en kænguru. Vi har se Possum, som ligner en stor kat/ræv, den er bare lidt mere ulækker J Derudover har vi set endnu et næbdyr, denne gang var det dog lidt tættere på også har vi set kænguruer i massevis og nogle af dem havde deres unger i pungen. Det var så sjovt at se.
Kristian så en slange den ene dag, Mette vare bare ikke hurtig nok og vi fik desværre heller ikke noget billede af den. Det var en black snake, som er giftig og hvis man bliver bidt af den, dør man, puha. Heldigvis er vi stadig i live J Derudover så vi masser af pingviner. En aften besluttede vi os for, at køre til stranden for at se om vi kunne få et lille glimt af dem – og det lykkedes. Vi sad på en sten og ventede og ventede, det blæste meget og det var rigtig koldt, men vi holdte ud i godt en times tid. Pludselig kom de trippende op fra vandet og lige hen hvor vi sad. Det var så sjovt at se og der var rigtig mange af dem. De var ikke mere end ca. 30 cm. høje – de var så søde.

Efter 6 fantastiske dage på Tasmanien gik turen tilbage til fastlandet og Melbourne, hvor vi havde endnu 6 dage fulde af oplevelser.
På turen tilbage til Werrington, kørte vi langs kysten hele vejen. Vi har set mange strande, men heller ikke så meget derudover. Det har været en mere afslappende tur, hvor vi har, kunne køre lidt færre kilometer, om dagen, også har vi kunne slappe lidt mere af J
Det har været nogle lækre strande med dejlig hvid sand og blågrøn vand. I sær den sidste ved Jarvis Bay, var helt fantastisk. Der tilbragte vi også en halv dag, bare med solbadning og Kristian var ekstra frisk og tog sig en dukkert. Vi har boet, i små hytter, på campingpladser hver nat på turen hjem, det har været rigtig hyggeligt. Vi har rigtig leget campister, med træningstøj, aftenskaffe og kortspil J Hver torsdag sender de rejseholdet hernede. Det er sjovt at se en dansk serie med engelske undertekster, så vi nyder når det bliver torsdag, så vi kan føle os lidt hjemme. Det gjorde vi selvfølgelig også denne torsdag, hvor vi så rejseholdet og spiste chokoladekage, mums 🙂
Vi har kørt lidt over 4000 km. på disse 14 dage, så vi er kommet vidt omkring og vi har fået set en masse. Det har været en super fed tur, på trods af den dårlige start, men godt at det skete inden vi tog af sted, så vi ikke skulle stå på Tasmanien uden bil 🙂

Skriv en kommentar