Hej derude, jeg hedder Nynne! I kan hér følge med i den moderne version af “Min afrikanske farm” eller måske mere korrekt “Mit afrikanske højhus”!
Jeg skal være i Cape Town i fem måneder, og vil løbende lægge blogs op, så I kan se, hvad jeg for tiden til at gå med hernede.
For at få formaliteterne på plads, så kan jeg fortælle, at jeg er 23 år gammel og socialrådgiverstuderende. Jeg er i Cape Town for at have et semesters praktik. Det er på socialrådgiveruddannelse obligatorisk at være i praktik på 4. semester. Med udsigt til at sidde i en kommune de næste fyrre år, tænkte jeg, at jeg ville prøve noget helt anderledes i min praktik. Derhjemme bor jeg til daglig på Nørrebro, hvilket jeg indtil for to uger siden tænkte, var en farverig og både multietnisk og multikulturel bydel. Det er det for såvidt også, men jeg må sige, at Nørrebro ikke når Cape Town til sokkeholderne. Cape Town er en melting pot af farver, etniciteter, mad fra alle verdenshjørner og musik fra nær og fjern. Jeg forstår, hvorfor Sydafrika bliver kaldt “Rainbow Nation”.
En socialrådgivers hovedopgave er, på tusindvis af forskellige måder, at skabe social forandring. Dét er der i den grad brug for her i Sydafrika. Det er, i forståelsen af Sydafrika, vigtigt at huske, at det kun er 25 år siden, at de havde deres første demokratiske valg. Nelson Mandela blev i 1994 valgt som præsident. Dette var en historisk afslutning på årtier med et undertrykkende regime – bedre kendt som apartheid. Dog kan man stadig se, hvordan landet kæmper med den massive ulighed som apartheid skabte. Ikke kun ulighed mellem sorte og hvide, men også mellem rige og fattige generelt. Cape Town er derfor fyldt med kontraster: store flotte biler parkeret ved siden af hjemløse, der tager sig en lur i skyggen; fancy gatede huse på den ene siden af vejen og townships, bestående af blikhuse, på den anden side.
Jeg har i de første to uger været dybt fascineret af kulturen hernede. Her siger man “hej” til de mennekser man går forbi på gaden, og man snakker med hinanden ved busstoppestedet. Ingen virker til at have travlt. Bussen kommer når den kommer. Den anden dag, da jeg var på vej hjem fra arbejde, holdt buschaufføren ind for at købe vindruer ved en gadesælger. Når ja, vi sad da også bare en fyldt bus og ventede på at komme hjem, men fint nok, tænkte jeg.
På arbejdet skal man også huske at tage den med ro. Det fortæller min supervisor mig i hvert fald. Det er vildt at opleve, når man kommer fra den danske arbejdskultur, hvis overskrift er effektivitet. Der bliver ofte refereret til “african time”, hvilket jeg i starten syntes var sådan et løst begreb, men jeg har efterhånden vænnet mig til det. Det svarer vel til det danske “hastværk er lastværk”, hvilket jeg forudser, at jeg kommer til at bruge meget mere, når jeg engang vender hjem igen.
Cape Town er en enormt smuk by. Byen er indkapslet af bjerge på den ene side og kyst på den anden side. Syd for Cape Town ligger Cape of Good Hope, der er Sydafrikas svar på Skagen. Bare lidt mere storslået (sorry, Skagen!). Cape of Good Hope er dér, hvor Atlanterhavet og Det Indiske Ocean mødes. En servicemeddelse herfra er, at Atlanterhavet er, grundet noget med nogle isbjerge og nogle havstrømme (ja, jeg er ikke geografistuderende), enormt koldt at bade i. Altså som i, at det føles som om, at tusinde knive skærer i dig, når du bader. Så Det Indiske Ocean er klart at foretrække.
Udover smuk natur er der også massere af kultur i Cape Town. For bare at nævne lidt, så er der hver første torsdag i måneden “First Thursdays”, hvor gallerier, biografer, caféer, restauranter og klubber holder særlige arrangementer med spændende udstillinger og lækre drinks eller andet. Derudover er det dejlig billigt at gå ud og spise eller drikke noget sydafrikansk vin. Den anden dag gav vi 110R, hvilket svarer til knapt 55kr. for en lækker flaske rosé på en hyggelig bar. Ikke dårligt!
Og således fik I et indblik i, hvad jeg laver hernede. Dog uden at jeg fik fortalt jer, hvad jeg laver i min praktik. Dét bliver næste gang!
Kh fra Nynne
