Når man starter på en uddannelse i et andet land, er det garanteret at mange ting er anderledes fra det system man er vandt til. New Zealand er ingen undtagelse. På min uddannelse i Danmark, gik jeg i skole fra 9-15 hver dag. Her i Auckland har jeg 5 lektioner i løbet af en uge, og to af ugens dage har jeg fri til selvstudie. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er min selvdisciplin virkelig kommet på prøve. Alle mine fag er heldigvis spændene med engegerede lærere og kreative projekter, hvilket holder motivationen højt, når jeg skal arbejde alene i min lille studielejlighed. Lejligheden deler jeg i øvrigt med 4 andre, og væggene er papirstynde. Jeg bor med en amerikansk pige, en dreng fra Island, en kiwi (Det kalder man en person fra New Zealand) og en dreng fra Fiji. Det er kun amerikaneren og mig, der er her midlertidigt. De andre læser hele deres uddannelse på AUT. Jeg havde mine betænkeligheder ved at skulle bo sammen med fire andre i en lille lejlighed, men alle er søde og nemme at snakke med, så det er egentlig rigtig fint. Det er hyggeligt at studere i vores fælles stue, hvis jeg alligevel bare skal tegne skitser til mit reklamefag, eller brainstormer på et brætspils design.
Da jeg skulle vælge fag hjemmefra, var det svært at forudse hvad studiet
ville bringe. Selv da jeg sad i Danmark og undersøgte de mulige fag, var der
mange jeg håbede at få, som når det kom til stykket, ikke var tilgængelige på mit semester, eller som ikke blev oprettet længere. Jeg endte dog alligevel med fire fag som jeg er rigtig glade for. I løbet af den første uge fandt jeg dog ud af, at faget “Project Management” jeg havde valgt med troen på at kunne udfolde mine lederkunstskaber, var et fag tilhørende business fakultetet og krævede et par semestres erfaring indenfor det institut. Jeg fik det heldigvis ændret til Advertising Creativity, hvilket var en rigtig god beslutning når jeg tænker tilbage. Her handler det om at tegne og skitserer reklamer og kampagner i hånden, ud fra forskellige produkter og temaer, vores undervisere pitcher for os.
Jeg er nu halvvejs med mit semester her i Auckland. Tiden er virkelig fløjet
afsted. Jeg bruger hver weekend på at tage på weekendture til byer længere væk eller små udflugter til attraktioner nær Auckland. Jeg fare rundt med mit spejlreflekskamera og tager billeder af al den flotte natur der er over alt. Fantastisk som mit studie er, tæller det at jeg tager billeder i min fritid,
som en del af mit selvstudie for mit fotografifag.
Som en aflevering i fotografifaget “The Image”, skulle jeg aflevere
3-7 sammenhændende billeder indenfor et selvvagt tema. Da jeg læser Film og Transmedia i Danmark, valgte jeg at gå ud fra temaet “Cinematiske
stilbilleder”, altså billeder der kunne være stilbilleder fra en dramatisk
film. De af mine søde venner fra mit studieboligkompleks, der havde tid, fik
jeg til at være mine modeller for en dag. Selvom de langt fra var vant til at
være foran et kamera, andet end på feriebilleder og Instagram historier, var de tålmodige og dygtige. Jeg gik efter en melankolsk stemning, hvilket er lettere sagt end gjort, når man fotograferer sine venner. Jeg synes selv jeg fik et godt resultat, og afventer i spænding bedømmelsen fra min underviser.
Til den endelig fotografiopgave, skal vi lave en fysisk bog med billeder og tekst. Det er der heldigvis et par uger til, og i mellemtiden skal jeg til forskellige workshop og lære hvordan man binder en bog. Det er ikke det eneste fag, hvor det er et fysisk element, der skal afleveres som den endelige eksamen. I faget Introduction to Game and Play Design, skal jeg de sidste 5 uger selvstændigt udvikle, teste og producere et helt brætspil. Der er masser af værksteder på universitetet, hvor man kan laminere, 3D printe, udskære osv. så kun fantasien sætter grænser. Det kræver bare at jeg finder den perfekte idé til brætspillet, hvilket stadig er spædt undervejs.
Der er mange finurlige ting på universitetet, når man går rundt. Her er en robot, der er ved at løfte en vanddunk.
Generelt er universitetet meget lig de danske – og så alligevel ikke. Man
vælger en uddannelse, det kunne f.eks. være kommunikation, og så har man et stort studieretningsfag og to valgfag. Da jeg er udvekslingsstuderende, kunne jeg frit vælge mellem alle fagene og har derfor valgt 4 valgfag, hvilket giver det samme antal point. Her er alle nye i faget og kender ikke rigtigt hinanden, da flere studieretninger har adgang til de samme valgfag. I mit fotografifag er der både studerende fra Communication, Visual Art, Interior Design mm. Generelt på universitetet har jeg lagt mærke til, at de studerende er meget generte. Måske er det fordi størstedelen er 18 – 19 år og kommer direkte fra High School. Det kan også være fordi de ikke kender andre i deres valgfag. De har ikke det store med introuger hernede, så de nemmeste og måske eneste måder at skabe relationer på, er ved at snakke med folk inden og efter undervisningen, eller ved at melde sig ind i klubber i forbindelse med universitetet. Der er ikke noget der hedder fredagsbar, eller fester i forbindelse med uni. Der var en enkelt fest for de internationale, arrangeret af de internationale koordinatorer, og det var på en bar væk fra universitetet. Der må under ingen omstændigheder være alkohol i forbindelse med skole. Det er
ulovligt i New Zealand at drikke i offentligheden, og køber du en enkelt øl
eller to i en alkoholbutik, så får du det i en brun pose, som man før har set
det i Amerikanske film. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet inden jeg kom
herned, men det er mig meget uvant at man ikke bare lige kan tage med vennerne i den nærliggende park og drikke en enkelt øl under solen. Jeg føler mig meget dansk i det jeg skriver dette, men det er jo som regel først når man får forbud mod noget, at man indser den frihed man før havde. Det lyder lidt dramatisk, og det er det langt fra. Jeg synes egentlig det er et fint koncept at holde alkohol og universitet for sig. Selvom det er en nem og åbenlys måde at få bekendtskaber i et nyt studieliv. Men afholder det så de friske universitetsstuderende fra at drikke? Nej. Nærmest det modsatte. For selvom man ikke drikker alkohol i forbindelse med studiet eller i offentligheden, så tøver de studerende ikke med at holde nogle vilde fester i de små studielejligheder. Så det er alligevel ikke så meget anderledes end i Danmark.
En sidste ting der er åbenlyst anderledes fra det danske system, er at de
selv betaler for uddannelsen. Man kan få et månedligt “lommepenge”
-beløb fra staten, lidt ligesom SU, som man dog skal betale tilbage. Man kan
også tage et studielån med meget lav rente, for at betale for hele uddannelsen. Det er langt fra nyt at vi i Danmark, efter min mening, er meget privilegerede, og får betalt uddannelsen, endda med en klat “løn” oveni (vi betaler selvfølgelig gennem skat). Hvad jeg derfor ikke forstår er, hvorfor der er så mange der udebliver fra undervisningen. Det er 3 timer pr. fag, hvilket vil sige 12 timer i løbet af en uge, hvor man rent faktisk skal dukke op. På mit fotografi hold er vi 28 og vi var 7 der dukkede op til forrige undervisning. Jeg skal da gerne indrømme at jeg selv har misset to lektioner, da det ligger på en fredag eftermiddag, og jeg har været på roadtrip, men det er ud af 12 lektioner. Gennemsnitteligt er vi omtrent 14 der dukker op til hver undervisning. Det undre mig, da jeg selv føler det er i undervisningen man får aller mest ud studiet. Alle fagene er så kreative at det ikke bare er noget man kan læse op på derhjemme. Det handler om øvelse og afprøvning under vejledning af underviseren, hvilket jeg selv synes er interessant og og egentlig også rigtig underholdene.
Jeg vil afrunde med en lille opdatering på vejret. For er der noget der er anderledes – så er det at årstiderne er vendt på hovedet. Foråret er kommet til Auckland og alt blomstrer. Mens I derhjemme har haft hedebølge og nu regn, har jeg længe ventet tålmodigt på at vinteren i NZ skulle være ovre. D. 1/9 er det officielt forår! Endelig siger vejrudsigten sol og 17 grader og forhåbentligt bliver det for første gang i mit liv, en lækker sommerdag til oktober når jeg har fødselsdag.
Sandra og Adrian til venstre og mig til højre – alle på en god gåtur i det lidt triste vintervejr. Vi ser frem til mere varme og sol i det New Zealandske forår.
