Af

Johanne Valbjørn Gydesen

Mit navn er Johanne Valbjørn Gydesen, jeg er 25 år og studerer til daglig statskundskab på Aarhus Universitet. I forbindelse med mit udvekslingsophold til Universitetet i Tromsø i forårssemestret 2019 har jeg modtaget Middelfart Sparekasses studielegat. Følg gerne mit nordnorske eventyr her på bloggen.

En universitetsuddannelse tager typisk fem år. Det er egentlig ret lang tid. Nu, hvor jeg er i slutningen af min og efterhånden begynder at kunne se lyset for enden af tunnelen, har jeg i nogle år vænnet mig til at studere på én bestemt måde: Sådan, som vi gør det på Statskundskab på Aarhus Universitet.

Man kan hurtigt komme til at tro, at den måde at studere på, som man selv har vænnet sig til, er den eneste rigtige – og mulige. Men et udvekslingsophold til et universitet et andet sted i verden kan give nye indsigter.

En februarmorgen på universitetet i Tromsø. Her studerer jeg i forårssemestret 2019.

Behøver undervisning nødvendigvis tage form af forelæsninger og klassetimer? Skal den stringent følge pensum uge for uge? Bør der være minimum 15 studerende tilmeldt et fag, før det giver mening at oprette det og gennemføre undervisningen?

I løbet af fire måneders studier i Tromsø har jeg oplevet, at svaret til ovenstående langt fra er et entydigt “ja”. Det er spændende at opleve, at undervisning på et universitet også kan være noget nyt og anderledes, end det jeg er vant til: f.eks. filmfremvisninger og ture “ud af huset”.

Desuden oplever jeg en høj grad af frihed i forhold til min egen tilrettelæggelse af studiet. Der er generelt en stor tiltro til, at studerende godt selv kan finde ud af at møde op til undervisning, læse og forholde sig til pensum.

Udsigten fra min læseplads på universitetsbiblioteket.

Og så er der det med størrelserne på holdene. På de fag, jeg følger, sidder vi et sted mellem 5 og 12 studerende til en undervisningsgang. Det virker umiddelbart som meget få, men det giver en tryg og afslappet atmosfære og unikke muligheder for interaktion med underviserne.

Jeg har tre fag: Et på engelsk (“Indigenous Rights”) og to på norsk (“Nordområdepolitikk” og “Beslutningsteori”).

De fag jeg følger er valgfag, som kan tages af studerende fra flere forskellige uddannelser. Det betyder også, at jeg ikke har et fast “hold” eller en “klasse”, jeg studerer sammen med. Det kunne hurtigt blive lidt ensomt, især når man er ny og ikke kender så mange. Men heldigvis er der mange muligheder for at møde andre folk på universitetet og få et socialt studieliv.

For mit vedkommende har langrendsafdelingen under studentidrætsforeningen været et sted, jeg har været aktiv siden min ankomst i januar. Det er sjovt og hyggeligt at være en del af en studentidrætsklub – og samtidig lære en masse om at stå på ski!

Til skiløb i april med studenteridrættens langrendsklub, “Tromsøstudentenes Idrettslag”.

Skriv en kommentar