Af

Marie Liengaard Mouridtsen

Jeg er taget til Glasgow i Skotland for at opleve deres betagende kultur – Følg med her!

Jeg har altid været besat af at opleve verdenen og andre kulture. Jeg rejste allerede alene for første gang, da jeg var 16 a?r. Dengang var destinationen Houston, Texas i et helt a?r, og siden da har jeg været afhængig. At rejse beriger mig med et unikt indblik i realiteter, som mit liv i Danmarks osteklokkesamfund fortrænger. Jeg elsker at opleve livet fra andres synspunkter, hvilket kun længere ophold gør muligt – og nu har jeg fa?et muligheden for for at opleve den skotske a?nd og ikke mindst deres gudesmukke natur.

Hej MidSpar

I starten af måneden havde jeg mine forældre på besøg. Vi lejede en bil, og kørte op i det skotske højland, som er vidunderligt smukt! Vi startede vores køretur med at køre til Stirling, som udgør grænsen mellem lavlandet og højlandet. Stirling er en af Skotlands tidligere hovedsteder, og har smukke, snoede brostensgader. Stirling Caste er placeret på byens højeste punkt, så vi havde en god udsigt udover de omkringliggende marker og natur – flat til den ene side og bløde bjerge til den anden.

Inden vi kørte videre, skulle vi selvfølge ind og have noget afternoon tea – obligatorisk når man er i Storbritannien.

Næste stop på ruten var Oban, som er en fin, lille ferieby med en havn og smukke omgivelser. Oban er officielt en del af højlandet, og køreturen foregik på snoede veje gennem det kuperede landskab. ALT er helt vanvittigt smukt i højlandet! Her er lidt billeder af solnedgangen i Oban.

Første nat overnattede vi i Spean Bridge på det fineste lille hotel med udsigt udover en af højlandet mange søer. Igen stod den på English Tea.

 

Isle of Skye er et af Skotlands stoltheder, som er en ø ved den skotske vestkyst. Navnet skye kommer fra det nordiske ord Sky. Øen byder på smuk natur, og den har både kyst, søer og bjerge. Billederne taler for sig selv.

Her er vi gået op til Old Man of Storr. Det siges, at man engang begravede en kæmpe, men tommeltotten blev ikke dækket helt, så den stritter stadig op af jorden. Vi nød udsigten med sved på panden.

 

Min fars kommentar: “Hvorfor dælen har jeg nogensinde rejst helt til New Zealand for at se natur, når jeg kunne nøjes med at flyve 2 timer, og se det her?”

 

Vi havde desværre kun en dag på Skye, og vi kørte videre til Fort Williams om aftenen. Det var mørkt da vi ankom, men næste morgen kunne vi se de smukke omgivelser. Fort Williams ligger i Glen Nevis for bunden af Ben Nevis, som er Skotlands højeste bjerg. Glen er gammel skots for dal, og Ben er for bjerg. Vi kørte ind til bunden af dalen, og på vejen begyndte det at styrt regne – det blev det ved med resten af dagen. Vi parkerede bilen, tog godt med tøj på og fulgte en meget kuperet sti ind mellem bjergsiderne. Det øste ned, men naturen omkring os tog alt opmærksomheden. Efter at have gået i 2-3 kilometer kom vi frem til en eng, og for enden faldt et kraftfuldt vandfald ned af bjergsiden. SÅ SMUKT!

 

 

(Vejret krævede dobbelt jakke)

Vi nåede også forbi Glenfinnan Viaduct, som ikke kun er smukt og imponerende, men det er også her, at Hogwarts Expressens køretur til Hogwarts i Harry Potter er filmet. (Undskyld billedets kvalitet, men det blæste og regnede udstyrligt). 

 

 

Sidste dag med mine forældre tilbragte vi i Glasgow, hvor mine de selv var ude på sightseeing, mens jeg var i skole. På traditionel vis blev deres tur afsluttet med en skøn omgang afternoon tea, scones og kager på The Willow Tea Rooms, som, efter min mening, er Glasgows bedste med victoriansk indretning og placeret lige i midtbyen på Buchanan Street.

 

 

Min konklusion er, at jeg helt 100 skal rejse rundt i Skotland mange flere gange!

  • Marie

 

2 kommentarer til “Skotlands Højland”

  1. inger lise hille skriver:

    Skotland får man aldrig nok af. Dejligt at læse din beskrivelse, vi kender stederne fra vore egne besøg – vi har nok været derovre 30 gange – sommer og vinter – og skal som du. afsted igen!!

  2. Sara Alincak skriver:

    Hej Marie,

    Det ser bare så fint ud.
    Smiler.

    Kh. Sara Alincak

Skriv en kommentar