Jeg har nu været i Paris i tre måneder og jeg har derfor været vidne til en MASSE demonstrationer bla. pga. den nye pensionsreform Macron og hans parti har ’presset’ igennem. Det er både børn, ældre og unge man finder i gaderne og der er virkelig tale om en sag folk har utrolig stærke holdninger omkring.
Jeg var i dag til 1. maj demonstration (arbejdernes internationalekampdag). Jeg tog til demonstrationen med en ny fransk veninde og hendes fem andre franske venner. Jeg fik forklaret, at 1. maj normalvis en utrolig vigtig dag for franskmændene, men at i år var særlig stor pga. den føromtalte pensionsreform. Jeg oplevede ikke selv slåskampe eller direkte uroligheder, men flere steder vi gik var ting brændt ned (eller var forsat i brand) og alle banker, ejendomsfirmaer mv. havde fået deres ruder smadret. Som dansker er det ret vildt at være vidne til en så stor utilfredshed blandt størstedelen af befolkningen og det er samtidig utrolig sjovt at se den kulturforskel der er ift. deres måde at udtrykke tingene på.
Udover demonstrationerne har Paris i min tid også været utrolig plaget af strejker. Hvad angår transport og forsinkelser eller aflysninger vænner man sig hurtigt til det, men når det kommer til den store mængde affald i gaderne, er det en anden sag. Skraldemændene strejkede i noget der virker som uger og det blev mere og mere kritisk ift. lugt, men også ift. hvor folk kunne opbevare deres skrald. På den anden side har det været lidt ekstra spænding i hverdagen og jeg har i bund og grund ikke været påvirket eller irriteret over det.
Jeg ser nu meget frem til hvad de næste tre måneder at at byde på 🙂
