Mit navn er Mette og jeg er pædagogstuderende fra Peter Sabroe seminariet i Århus, og i den forbindelse skal jeg til Filippinerne i min anden praktikperiode og arbejde på et børnehjem i Cebu City.
Børnehjemmet hvor min praktik forgår hedder Parian Drop-in Center. Stedet er et midlertidigt børnehjem for gadebørn og børn, der af den ene eller anden grund, er blevet fjernet fra deres familie. Børnene bliver indleveret på centret af politiet, socialrådgiver eller tilfældige folk der har fundet dem på gaden. På Filippinerne er der omkring 1,5 mio. børn der bor og lever på gaden, og de fleste af dem er overladt fuldstændigt til sig selv. Når Parian modtager et barn, laver stedets socialrådgiver en socialprofil på barnet. Når denne er færdig bliver barnet sendt videre til et mere permanent børnehjem, opgivet til adoption eller sendt tilbage til familien. Stedet kan rumme op til 30 børn, pigerne må være mellem 3-17 år og drengene 3-13 år.
Før jeg tog af sted til Filippinerne, havde jeg gjort mig mange forestillinger om, hvordan det ville være at bo og arbejde i et tredje verdens land. Men igen af mine forestillinger havde noget med virkelighedens Filippinerne at gøre. Jeg tror ikke, man som dansker kan forberede sig på at møde så ekstrem fattigdom som slummen i Cebu City byder på. Jeg kunne i hvert fald ikke. Hvad angik børnehjemmet blev mine forventninger og forestillinger også gjort til skamme. Vi var otte danske studerende som startede på Parian den 3. feb. 2014. Vores første dag fik vi stukket en masse praktiske regler i hånden, fik en rundvisning og blev så ellers overladt til os selv. Så stod vi der – med femten børn, som vi ikke kendte og som ikke kendte os, og med sproget som en kæmpe barriere. De første par uger krævede en del tilvænning, men heldigvis faldt vi hurtigt til og havde hinanden til støtte.
Som pædagogstuderende på Parian er det vores opgave at skabe en tryg og stabil hverdag for børnene på centret. Vi er delt op i et morgen og et aften hold. Morgenholdet arbejder fra 7-13 og starter dagen med at hjælpe med at få alle i bad, rent tøj, hen til morgenmadsbordet og sørge for at de får børstet tænder. Derefter går nogle af de store børn i skole. Resten bliver hjemme, og her er det så vores opgave at aktivere dem. Det gør vi gennem en masse forskellige aktiviteter og lege, nogle gange planlagte andre gange ud fra hvad børnene ønsker. Omkring kl. 11.30 spiser børnene frokost, derefter børster vi igen tænder på dem og kl. 12.30 skal de ind på deres værelser og sove middagslur/slappe af. Aftenholdet møder kl. 15-20, og vagten starter tit stille, da mange af børnene sover til omkring kl. 16. Derefter laver vi igen aktiviteter med børnene. Kl. 18 spiser de aftensmad, så bliver der børstet tænder og derefter hygget med dans, leg, tv osv. På centret er der en ”houseparent” som laver mad, gør rent, sover der og ser efter børnene når vi ikke er der. Dog er deres interesse for børnene på et minimum. De sørger mest af alt for, at de ikke ryger alt for meget i totterne på hinanden. Så ud over at skabe en stabil hverdag, giver vi også børnene en masse kærlighed og krammer – da vi stort set er deres eneste reelle voksen kontrakt, og de hungrere efter vores opmærksomhed og omsorg. 
