Af

Viktor Gram Thomsen

Mit navn er Victor Gram Thomsen,  jeg er 22 år, og jeg studerer til dagligt Software Engineering på SDU i Odense. Jeg skal tilbringe efterårs-semestret 2019 på Pohang University of Science and Technology (POSTECH), i Pohang Sydkorea. Middelfart Sparekasse har været så fantastiske at støtte turen med et studielegat, og mit eventyr i den sydkoreanske kystby kan derfor følges her på bloggen.

En rejselog fra mit semester i Pohang, Sydkorea

En af de virkelig fede ting ved et udlandssemester, er de muligheder det giver for at rejse i hvad end land eller område man ender i. Her var Sydkorea også en fantastisk destination, med nem adgang til næsten hele Asien, til enormt rimelige priser. I de tilfælde hvor turen ikke er gået ud af landet, har vi haft hele Sydkorea let tilgængeligt, med landets offentlige transport der på alle parametre gør Danmarks tilsvarende til skamme.

Selv efter 4 måneder nåede jeg ikke tilnærmelsesvis at få set hele Sydkorea, men vi nåede da lidt omkring, og de destinationer tænker jeg at vi starter med:

Seoul

Seoul set fra Bukhansan

Sydkoreas hovedstad var ca. 2,5 time i tog fra Pohang, eller i omegnen af 5 timer i bus.

Jeg havde to ture til Seoul i løbet af de 4 måneder, og det er en intet mindre end helt fantastisk by. Gigantisk, fyldt med fantastisk velklædte mennesker, og med fuld smæk på K-culture i næsten alle distrikterne.

Seoul’s mange bydele har hver især noget at byde på, for eksempel Itaewon’s vilde clubbing miljø, Insadong’s gamle tempel-restauranter, Gangnams shoppinggader, og helt fænomenale Hongdae.

Sydkorea’s kejserpalads i Seoul

Hongdae er Seoul’s universitets-distrikt, og området har udviklet sig til byens unge centrum. Live performere, Korean BBQ restauranter, streetfood boder, K-Pop der spiller fra flere forskellige kilder samtidigt, og shopping af primært tøj og skønheds-produkter. Kombiner alt det, med et konstant menneskemylder, og neonlysene der fylder gaden om aftenen, og Hongdae føltes lidt som at have fanget torden i en flaske – en kaotisk, kompakt version af min yndlingsby i verden, Osaka, tilsat et ordentligt skud K-culture. Som en lille bonus, grænser Hongdae op til hipster-kvarteret Hapjeong, og området imellem de to indeholder adskillige uafhængige kaffebarer, og lækre restaurationer. Hvis jeg kunne vælge én af mine sydkoreanske oplevelser at få igen, så ville en tur mere igennem Hongdae være det valget faldt på.

I mangel på billeder af Han floden, får i et af floden der løber langs med områderne Gwangjang og Dongdaemun

Langs med Han floden, floden der deler Seoul i to, er der spredt flotte parkområder, og en gåtur langs floden kan være et rart afbræk fra byens larm og mennesker.

Omkring Seoul kan man finde fantastisk natur, og specielt at bestige Bukhansan var en udfordrende og billedskøn oplevelse.

Fra toppen af Bukhansan

Jeg har virkelig mange minder fra Seoul, og der er utroligt meget at sige om byen, men vi skal også igennem mine andre destinationer, så jeg stopper Seoul’s afsnit her. Jeg har ikke tilnærmelsesvis dækket alt Seoul har at byde på, hvor blandt andet Gwangjang markedet og den gamle bydel ved kejserpaladset også sagtens kunne få hele afsnit for sig selv.

Hvis der skulle være nogen tvivl: Hvis nogen af jer skulle have lyst til at besøge Sydkorea, er Seoul et absolut must, hvor specielt Hongdae er en oplevelse uden lige.

Busan

Sydkoreas næst-største by var kun halvanden time i bus fra Pohang, og i den modsatte ende af landet i forhold til Seoul.

Jeg fik ikke besøgt havnebyen så meget som jeg gerne ville, og de to gange jeg var der, var totalt modsatte oplevelser. Busan var faktisk mit allerførste møde med Sydkorea, hvor jeg ankom efter min tur til Japan. Her boede vi i området omkring Busan station, bare for en enkelt aften, før turen gik videre til Pohang, og for første gang siden jeg forlod Danmark, følte jeg mig usikker og utryg. Området omkring Busan station er et af de eneste sande levn fra byens baggrund som klassisk havneby, og turen ned ad Texas Street affødte flere tilbud fra Russiske kvinder om at komme ind på lige den bar de repræsenterede, og flere tilfælde af nogenlunde åbenlys prostitution. Alt det her var lidt overvældende når vi kom direkte fra Japan, hvor jeg føler mig langt mere på hjemmebane.

Så et mere eller mindre skidt første indtryk. Anden gang i Busan rettede dog op på dette.

Bugten dagen efter fyrværkeri festivalen

Anden gang var vi i Busan for at se byens årlige fyrværkeri festival. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af en fyrværkeri festival, hvilket var godt det samme, for hvad end forventinger jeg kunne have udtænkt, ville aldrig have levet op til hvad vi faktisk fik.

Fyrværkeri over Busan

Siddende næsten i vandkanten på en af Busans strande, fik vi lov til at opleve et helt fænomenalt show, med fyrværkeri der blev sat af i takt til klassisk musik. Helt fantastisk fyrværkeri, med brag der rungede igennem bjergene omkring Busan, og fik jorden til at ryste. Det satte en helt ny standard for mig, i forhold til hvad fyrværkeri kan være. Glem det helvede af fyrværkeri der fyres af på diverse centrale lokationer i verden til nytår – det her var noget helt andet. Der var struktur, der var en plan, og mulighed for virkelig at nyde og fokusere på hver enkelt formation af lys og lyd. Vanvittigt imponerende, og virkelig en af de ting jeg vil anbefale, hvis man alligevel er i Sydkorea imens det finder sted. Helt gratis at opleve, man skal bare være klar til at håndtere menneskemylderet.

Derudover har Busan nogle smukke vandreture langs med kysten, flere pulserende bymidter, og den fantastisk flotte kulturby Gamcheon.

Gamcheon Culture Village

Alt i alt en by jeg ville ønske jeg havde besøgt lige en enkelt gang mere, for at få det hele med, men det må blive næste gang jeg befinder mig på de breddegrader.

Byerne omkring Pohang

Fra en vandretur op ad et bjerg i Gyeongju

Selvom Pohang komfortabelt ville være Danmarks næststørste by, er den efter sydkoreanske standarder ikke noget at snakke om. Så hvis det er metropollivet man er ude efter, er Pohang ikke lokationen. Jeg holdt personligt virkelig meget af byen Pohang, og jeg har haft utroligt meget sjov både i byens centrum, og i Hyoja distriktet tæt ved campus. Derudover har Pohang meget fantastisk natur tæt på byen, med nogle virkelig flotte vandreture.

Hvis man ikke kan finde glæde i hvad Pohang som by har at tilbyde, har Pohang stadig én helt fantastisk feature: Beliggenheden. Omkring Pohang ligger adskillige af sydkoreas største byer, alle sammen indenfor halvanden time i bus, og den sidste måned i Sydkorea var vi på en weekendtur hver uge, for at få dem besøgt. Den største af de nærliggende byer er Busan, men jeg syntes den fortjente sit eget afsnit. De andre store omkringliggende byer er Daegu, Ulsan og Gyeongju.

På vej til et tempel i Gyeongju’s bjerge

Alle sammen skønne byer, hvor Gyeongju skiller sig ud fra de andre ved at have en virkelig stor mængde af Sydkoreas gamle kultur. Byen er Sydkoreas gamle hovedstad, og indeholder mange levn fra den tid. Byen har ikke på samme måde som de andre en storby-aura, og er derfor også et rart afbræk fra metropolerne. Her kan man blandt andet opleve templer og budhaer i bjergene, gravhøje og Sydkorea’s første observatorium, konstrueret i det syvende århundrede.

Ramen i Ulsan

Daegu er Sydkoreas fjerdestørste by, og Ulsan den syvendestørste, og begge to har både store markeder, unik natur, og pulserende bymidter. Her kan blandt andet nævnes Daegu’s E-World, hvor vi for første gang i Sydkorea, oplevede en form for fejring af julen, med både Last Christmas over højtalerne, og store juletræer.

E-World i Daegu, hvor vi for første gang så julepynt

I Ulsan havde byens centrum en gade udelukkende dedikeret til kaffe (noget alle byer burde have), og i byen kunne man også finde både en bambusskov og nogle klippeformationer forbundet af broer.

Bambusskov i Ulsan
Klippeformationer i Ulsan

Det var alt for lokationerne i Sydkorea, selvom jeg på alle måder kun har kradset lidt i overfladen af, hvad de alle sammen har at byde på.

De næste afsnit bliver de lande jeg har besøgt i Asien før og under mit ophold i Pohang.

Japan

Før vi rejste til Pohang, var vi et smut i mit personlige yndlings-land; Japan.

Som rejsedestination, var Japan den store fællesnævner for alle os udlændinge i DICE, og stort set alle var i Japan enten før, under eller efter deres tid på POSTECH, nogle endda flere gange.

Den lille uge jeg var i Japan var min anden gang i landet, og det var ligesom sidst en helt fantastisk oplevelse. Der er bare et eller andet Japan kan, som det ikke er lykkedes mig at finde andre steder i verden. Det er bare fedt at være der.

Da jeg havde en rejsekammerat med, der aldrig havde besøgt Japan, bød turen på en masse gensyn for mig, da vi primært besøgte de helt store overskrifter, til når man kun har en lille uge for første gang i Japan: Osaka, Kyoto og Tokyo.

Osaka bibeholdte sin plads som min yndlings-by at være i. Byens centrum Dotonbori er umuligt ikke at elske, og kombinationen af neonlysene, musikken, menneskerne, streetfood boderne der sælger takoyaki og andre japanske klassikere, og restauranterne der til sammen har givet Osaka tilnavnet “nationens køkken”, gør Osaka til et helt fantastik sted bare at være. Det er ikke den by i Japan med mest at byde på i forhold til sightseeing, men det er bare et virkelig skønt sted at opholde sig, og opleve.

Et af Dotombori’s mange kreative skilte
Okonomiyaki og øl i Osaka

Kyoto fik jeg lov til at falde for endnu engang, og på to dage nåede vi både alle de store overskrifter, som Arashiyama, Fushimi Inari, og Kinkakuji, og at deltage i kurser involverende samurai-træning og madlavning, og på sidste dag en te-ceremoni. Kyoto’s helt specielle stemning, skabt af mængden af Japan’s gamle kultur i byen, er helt unik, og byen er et absolut must hvis man besøger Japan.

Samurai-træning i Kyoto
Madlavningskursus i Kyoto
Fushimi Inari
Kinkakuji – Kyoto

Til slut var vi i Tokyo. Jeg vil ikke engang forsøge at forklare Tokyo, for verdens største by giver først for alvor mening når man oplever den, og med kun to ture dertil har jeg dårligt nok kradset i overfladen af, hvad Tokyo har at byde på. Fra Asakusa’s templer, otaku-kultur centret Akihabara’s neonlys og cosplayers, og Ginza’s luksus-shopping, til Shibuya og Shinjuku’s decideret ærefrygtindgydende menneskemængder og skyskrabere, er hver dag i Tokyo en mulighed for at opleve noget nyt. Når man så er færdig med at opleve det hele de første gange, kan man begynde helt forfra med alle baggyderne, izakaya’erne, og de uafhængige niche-butikker – der stopper ganske enkelt aldrig med at være noget at lave.

Akihabara i al sin pragt

Alle bør besøge Tokyo i deres liv, så simpelt er det. Der er virkelig ikke nogen steder der kan sammenlignes med det, ikke engang Seoul, som jeg ellers også elskede at være i.

Sushi på Sapporo Taruzen i Tokyo

Så, opsummeret om Japan: Mindst lige så fantastisk anden gang – jeg er igang med at planlægge tredje.

Taiwan

Jioufen om aftenen

Turen til Taiwan lå i en af vores få forlængede weekender i semestret, og involverede blandt andet os der vendte tilbage til POSTECH kl. 7 om morgenen en mandag, lige tids nok til 3 timers søvn før undervisningen begyndte.

Lille tempel presset ind imellem boligblokkene
Taipei 101 der tårner over resten af Taipei

Vi startede turen i Taiwan’s hovedstad Taipei, der adskilte sig markant fra Sydkorea og Japan’s storbyer. Byen var gigantisk ligesom de to andre, men med markant mindre højt til loftet i forhold til byggerierne, mindre menneskemylder, og med mere udpræget fattigdom. Vores dagstimer gik primært med at besøge nogle af deres helt fantastiske byggerier, mange af dem mindehaller for de mennesker der igennem tiderne har kæmpet for Taiwan’s selvstændighed. Om aftenen og natten vågnede byen for alvor, med flere natmarkeder rundt omkring, af forskellig størrelse, og forskellige typer varer til salg. Markederne lå typisk i små gyder, med rigeligt med muligheder for at prøve det Taiwanesiske køkken af, til nærmest ingen penge.

Mindehal for Chiang Kai Shek

Den sidste del af turen tilbragte vi i Jioufen og Pingxi-distriktet. Pingxi havde noget helt fænomenalt natur, blandt andet med nogle vandfald af den slags jeg indtil da, kun havde set på tv. Så smukt, og med rig mulighed for nogle flotte vandreture.

Jioufen er bedst kendt som værende byen, hvor Hayao Miyazaki blev inspireret til åndernes verden i den oscarvindende ‘Spirited Away’ (på dansk: ‘Chihiro og Heksene’), og hvis man har set filmen, er det nemt at se hvor inspirationen er kommet fra. Byens små, stejle gader, røde lanterner, fantastiske udsigt, og selvfølgelig det store tehus A-Mei, bidrager alle sammen til en helt speciel stemning, og en følelse af at være i en helt anden verden i forhold til Taipei. Omkring Jioufen kan der findes endnu mere fantastisk natur, og rig mulighed for vandreture.

A-Mei tehuset
– og igen, om aftenen

Alt i alt var Taiwan en virkelig god oplevelse, hvor specielt naturen var helt fantastisk.

Vietnam

Vores tur til Vietnam blev planlagt meget hurtigt og spontant, og krævede en lille uges ferie fra undervisningen.

I Vietnam havde vi base i Hanoi, og havde to dagsudflugter uden for byen.

Hanoi som by var en fantastisk oplevelse. Jeg vidste meget lidt om Vietnam før vi ankom, og vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente, men Hanoi var ganske enkelt umulig ikke at falde for. Mængden af natur inde i byen gav en oplevelse af at befinde sig i en beboet jungle, og med det absurd billige, helt fantastiske mad og de mange templer, var der konstant nye oplevelser at finde i byen. Hanoi’s beboere virkede alle sammen afslappede, specielt sammenlignet med beboerne i de Sydkoreanske storbyer , og på trods af det konstante mylder af scootere, havde byen en dejligt tilbagelænet aura, der var nem at tage til sig.

Tempel i Hanoi

En af de ting jeg virkelig glædede mig til i Vietnam var deres helt unikke kaffekultur. Den syntes jeg fortjente et helt indlæg for sig selv, hvilket jeg har skrevet ovre på min egen hjemmeside (på engelsk): http://victorgram.io/#/vietnam-coffee-chronicles – jeg syntes selv den er værd at læse, hvis man interesserer sig lidt for kaffe.

Dagsudflugterne førte os til Halong Bay og Ninh Binh, som begge var helt ubeskriveligt smukke destinationer. De har noget natur i Vietnam der slet ikke kan sammenligned med nogle andre steder jeg har været, og hvad end vi sejlede rundt i Halong Bay, eller blev roet rundt i Ninh Binh’s floder, tænkte jeg nærmest hele tiden “hold kæft hvor er det her vildt”. Specielt Halong Bay bør være en prioritet for nærmest alle at besøge – en helt fantastisk oplevelse.

Et udsnit af Halong Bay, set fra toppen af en af klipperne
Kutter i Halong Bay
Fra ro-turen i Ninh Binh

Vietnam var fantastisk charmerende og smukt, og jeg skal helt afgjort dertil igen, for der er så meget jeg mangler at se endnu.


Det var alt for min lille, billedtunge rejselog fra mit udlandssemester. Muligheden for at rejse rundt og opleve så meget af verden er noget af det bedste ved sådan et semester, og jeg kan kun anbefale at udnytte de muligheder man får på den front.

Det her indlæg er skrevet hjemme fra Danmark, hvor jeg er ankommet d. 22/12. Jeg har stadigvæk et enkelt indlæg mere i mig, som bliver min endelige opgørelse over min tur til Pohang.

Så når jeg lige bliver færdig med at bearbejde alle indtrykkene, så smækker jeg et retrospektiv sammen, som mit sidste indlæg!

Indtil da;

Annyeong!

2 kommentarer til “Når jeg ikke var i Pohang”

  1. Mormor skriver:

    Hej Victor. Tak for igen en god fortælling fra din tur og ikke mindst de fantastiske flotte billeder.jeg kan tydelig fornemme at du er rejseklar igen hvis det var mulig, og så din interesse for kaffe er en rigtig god og sjov ting ?

  2. Mor skriver:

    Tak for endnu en gang , at ta os med på din rejse , selv om vi må opleve den hjemme fra , gør din levende beskrivelse at vi føler vi er med , ingen kunne opleve det bedre , eller genfortælle det bedre , og du har fået det optimale ud af din tur, som mor er jeg taknemmelig for de mennesker som hjalp dig økonomisk til , at få denne oplevelse .. håber du stikker af igen , når du får muligheden .. det har været en fornøjelse at følge med ..

Skriv en kommentar