Ankomst, Helsinki

Der er nu gået en måned siden mit studie startede her i Helsinki. Den første tid her har været utrolig spændende og lærerig, men de finske mennesker har nok også lagt mærke til en meget forvirret pige gå rundt omkring inde i byen. Selvom Finland er en del af de nordiske lande, er der stor kulturel forskel, landet og skolen følger nogle andre systemer – og sproget er helt umuligt at forstå.

Hvem er jeg?

Mit navn er Kristina Thede Johansen, jeg er opvokset på Færøerne og har de seneste år været under uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus med klassisk saxofon som hovedinstrument.

Mig

Jeg er nu rejst til Mumi-troldenes oprindelsesland for at studere en 2,5 års kandidatgrad i “Music Performance” på Sibelius Akademiet. Grunden til jeg har valgt at studere lige præcis på Sibelius Akademiet er de mange muligheder skolen udbyder, men især på grund af de to saxofonlærere, som underviser på universitet.

Det er denne rejse jeg kommer til at fortælle om i min blog – og jeg glæder mig, for dette studie er en sand drøm, der er gået i opfyldelse! 

Ankomst

Da jeg ankom på den sidste sommerdag overnattede jeg på hotel, inden jeg kunne få lov til at overtage min lille studielejlighed. De første indtryk af den finske kultur er, at der er utrolig mange ligheder mellem den færøske og finske væremåde. Folk er meget reserverede ved første møde; har man dog lidt tålmodighed er de de mest hjælpsomme og søde mennesker – med den mest fantastiske form for humor

Clavis

Værelset, jeg skal bo i, er en del af Sibelius akademiets eget kollegie kaldet “Clavis”. Huset består af fire beboede etager, udelukkende for musikere, og rummer desuden 8 øverum i kælderen til fri benyttelse, depotrum, vaskeri, samt – selvfølgelig – en sauna.

Kollegiet ligger lige udenfor Helsinki, ca 30 minutters bustur fra centrum. Området er derfor meget grønt og relativt fredelig.

Værelset, jeg overtog, er møbleret med skrivebord, stol, et lille skuffemøblement samt en lille seng – som, af mine medstuderende, har fået kaldenavnet “pingo-sengen”. Hvis jeg skal være ærlig var den ikke den bedste seng at tilbringe 2,5 år på, og er den nu blevet skiftet ud med en “rigtig” seng, som jeg fandt i kælderens genbrugsrum.

I finske hjem er det meget normalt at køkkenskabet over vasken ikke har nogen bund i. Istedet er tørrestativ til køkkengrej installeret i skabet, således at tallerkner og bestik, efter opvasken er taget, stilles op i skabet til at tørre – vandet løber jo bare direkte ned i vasken. Skidesmart.

Det eneste jeg dog har studset over ved lejligheden er placeringen af selve wc-kummen på toilettet. Som billedet viser er det nødvendig at have meget korte ben for at kunne sidde lige på toilettet. Det er noget de andre studerende griner meget ad, da kollegiet efter sigende blev renoveret for få år siden.

Toilettet på studieværelset i Clavis

Clavis er et musikkollegium, og derfor er det tilladt at øve på værelserne og i øverummene i kælderen mellem kl. 08.00-22.00 i hverdagene og 09.00-23.00 i weekenderne.
Beboerne er meget disciplinerede musikere som udnytter denne mulighed til fulde. På slaget 08 i hverdagene begynder folk derfor at øve på deres instrumenter og det stopper først på slaget 22. Det er både hyggeligt at vågne op til og høre igennem dagen, men det hjælper også til ens egen motivation og disciplin med at komme igang med dagens øvning.

øverum
Øverum i kælderen

Jeg skal nu til at sætte mig ind i Sibelius Akademiets PSP – Personal Study Plan. Her skal jeg nemlig selv tilmelde mig fag og holde øje med at jeg optjener nok ECTS points for hvert semester. Det er spændende, for der er rigtig mange fag at vælge imellem som f.eks. barokdans – men mere om det næste gang!…

1 kommentar til “Musiker i Mumitroldenes land”

  1. Mildrid skriver:

    Hey góða Kristina!
    Stuttligt at lesa bloggin. Dugir líka væl sum mamma tín at skriva. Vit fara at fylgja við. 🙂

Skriv en kommentar