Japan er uden tvivl det mærkeligste land, jeg nogensinde har været i – alt er anderledes, og jeg forstår ikke særligt meget af noget som helst af det der sker i det her land. Både sprog og væremåder er helt anderledes fra, hvad jeg kender, og det er noget af det fedeste, jeg har prøvet.
Forleden var jeg på besøg hos Tokyo FM – den største radiokanal i Japan. Her fortalte de, at man ikke uddanner sig for at blive journalist eller jurist eller noget helt tredje, men at man uddanner sig til at arbejde i et firma. Altså et firma, som man godt kan lide. På den måde kan man risikere at komme til at arbejde med salg eller postsortering på en radiostation, selvom om man er uddannet journalist – super underligt!
Her handler det altså bare om at arbejde sig op – og så præstere godt hele tiden, for ikke at ryge ned i rang. Dét er underligt for mig. Tænk, at skulle sidde og stemple breve, bare fordi man har præsteret under målet. Wauw. Det er en underlig og meget u-dansk tanke for mig.
Tilgengæld er her enormt smukt, rent og ordentligt, og alle mennesker man møder, er overordentlig høflige. Man kan lade alle sine værdigenstande ligge fremme på en cafe og gå igennem byen sent om aftenen helt alene, og stadig føle, at det er det sikreste sted i verden. Alt er effektivt, fra offentlig transport til køkultur i supermarkedet!
Ud over Tokyo FM har jeg besøgt en bunke andre japanske mediehuse og mediepersoner, for at høre, hvad deres take på sociale medier er. Blandt andet igennem disse samtaler og gennem almindelig observation af de lokale tokyogensere (hvad hedder de mon?) har jeg i særdeleshed lagt mærke til deres selfie-kultur – alle tager selfies – hele tiden! Meget underligt. Selv er jeg blevet inviteret til at deltage i flere, nok mest fordi jeg ser spændende vestlig ud. Det er virkelig noget, som deres SOME-kultur bygger på. Mange unge japanske mennesker mødes i fridagene og lejer kimonoer og tager ud til smukke områder, kun for de sociale mediers skyld. Det er en sjov blanding mellem gammel tradition og moderne kultur, Og er en ret sjov smeltedigel af kultur og arv, der forenes på nettet. Et forsøg på at være super moderne og vildt traditionel på én gang. Det er en speciel kombination, jeg ikke er vant til at se fra danskere på sociale medier. Og spørgsmålet er også, hvilken effekt det ville have, hvis man som dansker postede billeder af sig selv i en tilsvarende situation – hvad ville mine forbindelser på de sociale medier for eksempel tænke, hvis jeg postede billede af mig selv som frikadellestegende husmor? Jeg tror i første omgang, det ville blive opfattet som en joke. Men det er under ingen omstændigheder for sjov her i Japan – det er serious business at tage til det lokale tempel i full blown kimono for den perfekte selfie. Og det er godt nok en anden måde at bruge sig selv på de sociale medier, end jeg er vant til.
Yakatori og på gensyn <3
