Af

Ida Højlund Rasmussen

Jeg hedder Ida, jeg er 21 år, bor i Aarhus og læser på Arkitektskolen. Jeg er født i den dejlige, midtjyske osteby Them ved Silkeborg, har boet halvdelen af mit liv i omegnen af Kolding og flyttede som 13-årig med mine forældre og min bror til den naturskønne perle af Vejle Ådal. Jeg har valgt at tage mit 5. semester i udlandet, nærmere bestemt i Jerusalem, fordi jeg tror på, at den bedste måde at forstå en anden kultur på er ved at leve i den. Arkitektur handler for mig altid om mennesker, og forståelsen af hvad der gør, at vi som mennesker føler os godt tilpas. Jeg vil gerne lære alle mulige søde, skøre, seje, sure, sørgelige, spændende, spøjse, sprøde og sprælske typer mennesker at kende i Det Hellige Land, hvor jeg – om alt går vel – lander i starten af oktober.

Alting er gået rigtig stærkt siden jeg ankom til Jerusalem. Jeg tog til Haifa og besøgte min roomie’s familie sammen med ham og en af hans veninder. Vi fik rundvisning i byen og gik en lang tur på stranden, vi tog til filmfestival, og vi tog til den historiske by Tsfat, der blandt andet er kendt for at være et centrum for kunstnere og tilhængere af den jødiske mystik Kabbalah. Vi tog til Mount of the Beatitudes, hvor Jesus eftersigende skulle have givet Bjergprædikenen og Saligprisningerne. Der var utrolig varmt og smukt, og efter at have beundret Golanhøjderne og spist på en libanesisk restaurant, kørte vi tilbage til Haifa, mens de til min store glæde spillede Simon & Garfunkel i radioen. Og så føltes det jo egentlig ikke rigtig som om, man var 3000 km. væk hjemmefra.

En sukka i Tsfat bygget under Sukkot for at mindes dengang det jødiske folk flygtede fra Egypten.

En sukka (løvhytte) i Tsfat bygget under Sukkot, for at mindes dengang det jødiske folk flygtede fra Egypten.

Drenge der suser ned gennem Tsfats små snørklede gader.

Fuld fart gennem Tsfats små snørklede gader.

Grantæblejuicebod i Tsfat.

Granatæblejuicebod i Tsfat.

Jeg har lært mange nyttige ting i løbet af de sidste par uger. Min fantastiske roomie, Yaar, har været så sød til at vise mig rundt, lære mig at købe ind på The Shuk (markedet) og vise mig alle de gode steder. Derudover er jeg begyndt på et mindre hebraiskkursus, hvor jeg efterhånden har lært de mest basale vendinger, at kunne tælle til ti og kunne læse kortere ord. Jeg har ledt efter et sted at bo, da jeg kun har mit værelse indtil den 1. november. Igår fik jeg, og to andre piger, en lejlighed i et græsk kloster. Det skal nok blive spændende! Mine kommende roomies Caterina og Layla er henholdsvis fra Italien og Tjekkiet, de er utroligt søde, og jeg er sikker på at vi nok skal få det godt sammen. Caterina studerer også arkitektur på Bezalel Academy, mens Layla studerer litteratur og arbejder på baren Buba Café, som allerede er blevet lidt af et stamsted for os.  Jeg har desværre ikke noget billede af Caterina og Layla, det skal nok komme – indtil da kan man jo lutre sig ved et billede af espressokanden, som jeg købte i dag for at fejre vores nye lejlighed:

Espressokanden Alpina.

Espressokanden Alpina, der er inspireret af tyrolerhatten. Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg har mødt de andre udvekslingsstuderende, og de virker alle sammen rigtig søde. Jeg har skrevet mig op til to ekstra kurser: “The Making of Jerusalem”, der er et slags teori- og historiekursus, hvor man primært skal gå rundt i byen og så et fotokursus. Jeg ser meget frem til begge dele, og om der bliver tid til det hele.

Så for nu: Hakol beseder! [alt er godt] Veh lehitra’ot! [og på gensyn]

Skriv en kommentar