Så sidder vi i Københavns Lufthavn og er på vej afsted – først mod Rom og så den syditalienske kommune Riace. Her har en lille bjerglandsby udviklet sig til et flygtningecenter, hvor asylansøgere kan bo i byens forladte huse. Det startede i slutningen af 90’erne, da kurdiske flygtninge begyndte at ankomme i både. Dengang lod man flygtningene flytte direkte ind i de forladte huse, imens deres sag blev behandlet. Og sådan har man gjort siden. Man har I denne by håndteret den massive flygtningestrøm, der er kommet til Europa de seneste år, noget anderledes.

Vi er journaliststuderende på Syddansk Universitet, og som en del af vores bachelorprojekt, skal vi besøge Riace for at undersøge forskellige måder at håndtere asylansøgere på. Vi skal skabe en parallelfortælling mellem den lille bjerglandsby i Italien og et asylcenter på Langeland, hvor vi tilbragte hele sidste uge med en familie fra Iran. De bor fire mennesker på et lille værelse og deler køkken og bad med mange andre asylansøgere. Vores projekt går ud på at undersøge, hvilken betydning boligformer har for asylansøgere.

I Riace modtager kommunen et beløb fra regeringen for hver asylansøger, der bor i byen. Disse penge bliver sendt videre til en privat forening, der driver ”centeret”, og nu udgør Riaces største virksomhed. En del af pengene bliver udbetalt til flygtningene i form af værdikuponer, som de kan handle for i de lokale forretninger. Kuponerne er designet som pengesedler i euro med portrætter af byens borgmesters personlige helte som for eksempel den sorte amerikanske borgerrettighedsforkæmper Rosa Parks, der optræder på 50 euro-sedlen. Den nye samfundsmodel har sikret byens overlevelse. Her har man altså formået at vende flygtningekrisen til en styrke frem for byrde.

Vi vil altså undersøge, hvilken betydning det har for asylansøgerne og lokalsamfundet, at flygtningene fra starten flytter i huse og på den måde får en anerledes begyndelse på deres nye tilværelse. Derudover vil vi undersøge, om man med fordel kunne overføre dele af løsningsmodellen fra Riace til det danske system, hvor vi også kæmper med affolkning i udkantsområderne og i det hele taget kæmper med håndteringen af de mange flygtninge, der kommer hertil. Derfor vil vi skabe en parallelfortælling mellem Langeland og Riace.

Vi er meget spændte og glæder os til at opleve Riace.

Bedste hilsner/
Karen og Johanne

 

Skriv en kommentar