Jeg har nu taget hul på min anden måned i Chennai – og hold fast som tiden dog flyver. Vi skriver nu oktober i kalenderen hvilket betyder at vi på Indiens østkyst har taget hul på dette års regnsæson. For ja – lige som jeg gik og troede jeg kunne undgå de mørke og våde efterårsmåneder i Danmark render jeg nu rundt under grå himmel og i vandpytter der når knæhøjde. Men spøg til side. For regnen står kun på i korte perioder og så har den bragt temperaturen ned på et mere medgørligt niveau på 30 grader. Og desuden er det jo ikke (kun) vejret jeg er rejst herned for.
Oktober måned betyder også Diwali. Diwali er lysets fest og kan nok bedst sammenlignes med en blanding af jul og nytår. Man samles med familie og venner, spiser lækker mad og snolder, giver gaver – og ja, så fyrer man selvfølelig en masse krudt af. Det er en farverig fest som sætter gang i gaderne i dagevis. Jeg har været så heldig at have haft mine forældre og kæreste på besøg i Chennai, og sammen med mine forældre rejste jeg til Bangalore i midten af Indien for at fejre højtiden med en kollega og hans familie. På den måde kom vi tæt på helt tæt på nogle af de traditioner der følger med – og så var det en perfekt anledning til dresse op i traditionelt Indisk tøj.
Generelt, har oktober været virkelig oplevelsesrig. Med min familie tog jeg en tur til kystbyen Pondicherry for at besøge en kendt Ashram. Byen var rolig og turistet – og dermed en kæmpe forandring fra Chennai. Vi havde lidt besvær med at finde den ellers kendte ashram, og besøgte i stedet Auroville, som er et bysamfund bygget på ashrammens filosofier – og så er det en bæredygtig lille grøn plet midt i Indien som gør sig bemærket ved at være plastik-fri og ret så ren. Derudover er tiden gået med tempelbesøg i ruinbyen Mahabalipuram og afslapning og hygge i Chennai, og så selvfølgelig en masse nyt og spændene arbejde.
For at uddybe lidt omkring min praktik, så arbejder jeg for den internationale speditionsvirksomhed Expo Freight Private Limited (eller EFL) som har hovedsæde på Sri Lanka og kontorer spredt over hele verden (inklusiv et i Danmark). Bæredygtighed og grøn omstilling har altid været min store interesse, så for mig var budet om at arbejde med EFL et tilbud jeg ikke kunne takke nej til. Min viden om logistik og fragt var ikke kæmpe stor før min ankomst, og derfor var min forventning også at jeg ville lære meget under mit ophold. Men jeg må indrømme at det alligevel har overrasket mig hvor givende det faktisk er at være her. På den ene side, har bæredygtighed generelt en anden mening og betydning hernede. Bunker af skrald hober sig op på alle gadehjørner og ofte er byen dækket af en tyk grå sky-masse af bare forurening. Men på den anden side, som emnet får mere opmærksomhed, opstår der også grupper som kæmper hårdt – og med en helt anden tankegang end jeg selv, for at skabe en forandring i en fart. Det er derfor også gået op for mig at jeg går herfra med nogle helt nye værdier og en endnu større værktøjskasse i bagagen end jeg nok først havde troet.
