Forleden så jeg i en statusopdatering på Facebook, et link til en hjemmeside kaldet klassesamfund.dk. Denne side viste sig at være en promoveringsside for en ny bog tituleret “Det danske klassesamfund“, der eftersigende introducerer “(…)en ny klasseterminologi, der kan beskrive Danmark – som Danmark ser ud nu.“. Det var lige godt Sørens, tænkte jeg, sikke en udmelding. Og jeg begyndte at kradse lidt i lakken.
På sitet skriver de “…der er grund til at frygte, at polariseringen går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som et homogent samfund.“. Men man må spørge sig selv, om klasser eksisterer, før nogen konstruerer dem? Bogen er, i min optik, et fantastisk eksempel på, hvordan kasser konstrueres, og folk med alle midler tvinges ind i dem. Oven i købet på intet andet end et instrumentelt grundlag! En meget forsimplet test på sitet kan placere den besøgende i en respektiv klasse ud fra tre parametre: Uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. Kigger man lidt dybere, i selve analysen og inddelingen af Danmark i sociale klasser, så er det de samme parametre. Uddannelse og penge – instrumentel rationalitet.
Hvis ikke problemet fremgår tydeligt nu, så lad mig eksplicitere. Problemet er, at denne inddeling i over- og underklasser lige præcis er med til at forstørre den sande fare for sammenhængskraften i det danske samfund. Faren med en sådan inddeling er nemlig, at folk begynder at tro på, at de er mindre værd, hvis de tjener mindre. At folk begynder at tro på, at de er mindre værd, fordi de ikke har et fint diplom fra CBS. At folk, klasserne imellem, begynder at nære mistillid til hinanden, pga. frygten for magtmisbrug eller udnyttelse.
Vil vi virkelig tilslutte os den holdning, der hedder, at solidaritet er lig økonomi? Eller vil vi prøve at bevæge os tilbage til den ægte solidaritet, der ikke kan købes for penge? En solidaritet, der uanset økonomi og penge, fordrer tillid og respekt mennesker imellem.
Dette forsøg på at overmale Danmark som et klassesamfund, virker i min optik en smule usammenhængende. Jeg tager mine forbehold, for jeg har ikke læst bogen, og har heller ingen intentioner om at gøre det. Men penge og uddannelse er ikke noget, der skal adskille os danskere, på den måde projekt “klassesamfund” synes at gøre. Det er min mening.
At direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og en chefanalytiker fra samme organisation udgør 50% af forfatterstaben… (You have no more words)