Man skulle tro, at jo flere kilometer, man rejser væk hjemmefra, jo mere fremmed vil man føle sig det sted, man kommer til. Men det har vist sig ikke helt at være tilfældet her i Tromsø i Nordnorge – 350 km nord for polarcirklen og en køretur på knap 2.500 km hjemmefra. Her bor og studerer jeg i forårssemestret.

Afstanden fra Middelfart til Tromsø er i fugleflugtslinje ca. den samme som til Barcelona, Rom eller Bukarest. Tromsø ligger på breddegrad 69 og er dermed væsentligt nordligere end f.eks. Nuuk, som er 64° nord.
Screenshot fra Google Earth.

Jeg hedder Johanne, er 25 år og læser en kandidatuddannelse i statskundskab på Aarhus Universitet. Jeg har længe vidst, at jeg ville tilbringe et semester uden for Danmarks grænser som en del af min uddannelse. De fleste af os på statskundskab drømmer om FN i New York, ambassader i Asien og EU-samarbejde i Bruxelles.

Men jeg er altså havnet heroppe, tæt på verdens ende. Min store begejstring for friluftsliv og skiløb er nok en del af forklaringen.

Mig på skitur en lørdag formiddag med udsigt over havet og byen i baggrunden.

Tromsø er dog også et spændende sted både kulturelt og geopolitisk – heraf kaldenavnene “Nordens Paris” og “Hovedstaden i Arktis”. Byen er en sand universitetsby med et rigt kulturliv, som bla. afspejles i de mange caféer og festivaller, man kan finde her. Og så er det et oplagt sted at studere “Nordområdepolitikk”, som er titlen på et af de fag, jeg skal følge på universitetet. Med klimaforandringerne og den nye sikkerhedspolitiske situation i Arktis er det topaktuelt.

Livet heroppe er da også på nogle områder væsentligt anderledes end derhjemme. Jeg ankom i begyndelsen af januar, hvor sne, kulde og mørke spiller en stor rolle for både infrastruktur, nyhedsmedier og de daglige gøremål.

Jeg bor til leje i et hus sammen med nogle andre unge. I kontrakten står, at vi skal “måke snø”. Det bliver hurtigt et dagligt ritual i perioderne med snefald.

Men når jeg alligevel har en oplevelse af ikke at være så langt hjemmefra, som Google Earth får det til at ligne, så skyldes det måske de mange kulturelle og sproglige fællestræk, der trods alt er mellem Danmark og Norge. Det har været nemt at falde til, og jeg glæder mig til en masse spændende oplevelser og læring i vores store naboland mod nord.

Skriv en kommentar