BARSK BOLDJAGTBoldjagt
Fra alle sider strømmer muntre fodboldfanatikere til for at overvære dagens turnering på Perth Stadium. I et virvar af tilråb og fagter deles den store mængde i to, og tilhængerne placerer sig i modsatte ender på den dominerende tribune, hvor bannere straks bliver hejst. Min synsvinkel på kampen bliver dog mere middelmådig, da min billet tillader mig en plads på den omkringliggende græsplæne blandt familiefædre i deres bedste alder, deres interesserede sønner og med konerne ufrivilligt på slæb.

Som kampen fløjtes i gang kan de 36 spillere se frem til to svedfrembringende timer, hvor alt er tilladt i forsøget på at placere den ovale bold i målet så hyppigt som muligt. Australsk fodbold, eller footy som australierne kalder det med deres mani for forkortelser, har siden sin oprindelse i 1850’erne udviklet siger markant. Ikke blot er det benyttede spilleareal blevet større, men også reglerne er ændret; i den stramme retning. Efter flere uoprettelige skader er det nu vedtaget, at slag og spark kan medføre straf af forskellig art, men det skåner ikke spillerne fra at blive pensionert tidligt og med talrige eftersmerter. I takt med at spillet skrider frem, finder jeg mit yndlingshold, så blandt ølmaver og popcorn skråler jeg snart med på alverdens opmuntrende footy hymner.

FOSTERS OG FOOTYFooty
I lige så stor grad, som fodbold er en del af den australske kultur, er fanatikernes ølmaver det. Som resultatet af mange timers iagttagelse af det barske spil med en Fosters inden for rækkevidde, er topmaven blomstret hos de fleste af hankøn. Som gennemført australsk øl- og footytilhænger, bød min værtsfar mig for en måneds siden velkommen til landet downunder ved at indvie mig i den nationale sport på byens stadion.

Som fremmed og uvidende gav det mig et øjeblikkeligt og oprigtigt billede af det sydlige ukendte land, som “Australien” betyder. Ikke blot var landet uudforsket for de første tilflyttere 300 år tilbage, men også fremmed for de fleste danskere, heriblandt mig. Da jeg for år siden blev bekendt med Rotarys udvekslingsprogram åbnede der sig derfor en unik mulighed for at stifte bekendtskab med aussiernes land.

CHARMERENDE HANDELSMEKKA
Efter en ansøgnings- og udvælgelsesfase modtog jeg sidste sommer er brev fra Rotary Danmark, der erklærede, at jeg skulle tilbringe et år i Australiens mest isolerede storby, Perth. Men trods en afstand på flere hundrede kilometer til nærmeste metropol er Western Australias hovedstad en indbydende by, rig på seværdigheder. Perth er udbygget omkring den smukke Swan River, hvor sorte svaner udfolder sig i skyggen af skyskraberne, der rejser sig i byens centrum. Som eneste storby i det øde Western Australia er Perth servicecentrum for et enormt område, hvilket efterlader butikkerne i døgndrift og gaderne fulde af liv. Her er der daglig underholdning på de åbne pladser samt markeder og sprudlende caféliv.

ÅBENSINDET FOLKEFÆRDk?nguru
Ikke blot kører bilerne i venstre side af vejen, men også menneskeligt skiller Australien sig ud fra Danmark. Da landets befolkning repræsenterer alle tænkelige nationaliteter og religioner, er tolerance og accept centrale værdier, og resultatet af dette er en åben og menneskelig population, med en stor interesse i alt ukendt. Fra øjeblikket hvor jeg satte mine fødder på Australsk grund, blev jeg derfor mødt af spørgsmål om “mit land oppe nordpå” som de fleste har svært ved at placere på verdenskortet samt kalde ved navn. Id’en om Danmark som en skandinavisk hovedstad lever længe på det australske kontinent, men set i lyset af australiernes interesse har deres uvidenhed blot rejst anledning til belærende samtaler.

Den udbredte australske attitude til livet er afslappet og nydende. Sproget er præget af forkortelser og uforståelig slang, som Australierne uden nogen sans for vellydende fraser har placeret i sætningen på tilfældig vis. Den livsnydende del ligger i australiernes forkærlighed for festligheder og evne til at fejre alt, hvad fejres kan. Denne prisværdige egenskab har udviklet en række højtideligholdelser i løbet af året med kulmination på “Australia Day” i februar hvor festens midtpunkt ganske simpelt er……… Australien.

I SKØRT OG MED SLIPS
For mit vedkommende har den mest markante forskel dog været på skoleplan. Forvirret over de mange nye indtryk bevægede jeg mig for en måned siden længere ind på skolens område iført knækort nederdel, bordeaux sweater og dertil matchende slips. Omkring mig styrtede elever i samme beklædning mod deres klasseværelser for, få minutter senere, at efterlade området øde. En smule fortabt, men med blod på tanden gik jeg målrettet mod min første undervisning, der skulle indvie mig i australsk litteratur. Ikke blot trådte jeg ind i et klasseværelse fyldt med eksakte kloner af mig selv; alle var stående og placerede sig først på deres upolstrede stole efter tilladelse fra læreren.

Underviserne tiltales hr. og fru, alt efter køn, og har en respekteret status, så de holder konstant et skarpt øje på mængden af makeup og smykker samt sikrer sig, at eleverne bærer en behørig frisure. Trods de talrige retningslinier, har australiernes åbne og glade sind også overlevet på skolerne, hvor sammenholdet og afslappetheden ikke findes mere dominerende på nogen dansk skole.

Skriv en kommentar