Mor og Far er lige taget hjem. Det har været tre uger med fart på og vi har virkelig nydt det.
Vi har spist på lækre restauranter, vandret rundt i metropolparkerne San Cristóbal og Santa Lucia og beundret Nerudas hus, La Chascona, i Santiago.
Derefter tog vi sydpå og lærte om Mapuchekulturen, brugte en hel dag i geometriskformede varme bade, besøgte vandfaldene Ojos de Caburgua og beundrede vulkan Villarica i Pucón. Vi har været til tysk påskekoncert, spist kuchen og været besøgt lavendeltehuset i Frutillar, set magellan- og humboldtpingviner og en kæmpe søløvekoloni i Puñihuil og boet på et fantastisk hostel, set et blåhvalskelet og lært om Chiloés trækirker og historie i Ancud.
Nordpå, i La Serena, så vi papayatræer og en piscofarm i Valle del Elqui – pisco er Chiles “nationalalkohol” og er kort sagt en druebrændevin. Vi har set pukkelhvaler, delfiner og et utal af havfugle i Punta de Choros og set sydkorset og den magellanske sky på stjernehimlen.
Til sidst gik turen til Viña del Mar og Valparaíso, hvor mine søde forældre blev udsat for salsadans, luksusburgere, masser af trapper og mødet med min chilenske familie. Som de heldigvis klikkede rigtig godt med.
At have sine ikke-spansktalende forældre på besøg, kan godt være lidt hårdt. Faktisk er det lidt ligesom at have børn. Den dér følelse af, at man helst skal være tæt på og holde overblikket hele tiden, samtidig med at man skal skifte mellem tre forskellige sprog, er lidt trættende nogle gange. På den anden side er det en fantastisk følelse at kunne få lov til at tage ansvaret og et eller andet sted vise, at man kan holde styr på fly- og busbilletter, afgangstider, åbningstider, reservationer, timeplan osv.
At planlægge en stor tur som denne, er ikke nemt, men det er en fantastisk følelse når det hele lykkes (eller næsten lykkes) og man kan se, at byer, hoteller og udflugter falder i god jord!