I årsskiftet mellem 2016 og 2017 var Bøsseskoven færdig. Det var en kortfilm, vi havde lavet med støtte fra Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Den blev lavet med hovedsageligt gamle venner i Middelfart og omegn – altså et miljø, vi kendte ud og ind. Det gik godt, vi brændte nallerne, vi lærte en masse, og filmen åbnede flere døre for os alle. Nu var den færdig, havde levet et solidt liv på filmfestivalerne og lå støvet på hylden med de andre gamle projekter.
I midten af 2017 opsøgte jeg produceren Ann-sofie Grøndal med et nyt projekt, som jeg havde skrevet på i et halvt års tid ved siden af studiet. Jeg kendte hende ikke; jeg havde kun set hendes navn blandt de andre optagne elever på den alternative filmskole, Super 8’s hjemmeside. Jeg havde dog hørt godt om hende, og besluttede mig for at kaste mit projekt efter hende, så hårdt jeg kunne, i håb om at hun greb det. Og det gjorde hun. Vi har arbejdet side om side i et år nu med projektet, som jeg havde kaldt Bølger.
Filmen er sat på den sønderjyske ø, Rømø. Jeg har selv været dernede flere gange for at lave research på øen, der med sine uhyggeligt stærke naturkræfter og store, mennesketomme arealer var perfekt som ramme til vores historie. Vi fik etableret kontakt til flere Rømø-indbyggere, der kunne hjælpe os med at sætte projektet op dernede.
Vi udarbejdede ansøgningsmaterialet, som vi kunne sende ud til de forskellige fonde, der skulle støtte filmen økonomisk. Det er en benhård jungle at træde ind i – der er mange afslag, og man skal have en sindssygt stærk tro på sit projekt for ikke at lade sig gå på af det. Men blandt afslagene var også nogle fonde og steder, der ville investere i projektet. Streamingtjenesten Blockbuster ville gerne give et mindre beløb, og det samme ville fagforbundet for danske filminstruktører. Vi fik også støtte fra Aarhus Filmværksted og Den Vestdanske Filmpulje, og fordi filmen blev optaget ved Vadehavet, fik vi også støtte fra Kulturregion Vadehavet – og ligesom med Bøsseskoven fik vi igen hjælp fra Middelfart Sparekasse.
Det var vigtigt for os at få nogle stærke skuespillere i rollerne, og derfor lavede vi en ønskeliste til hver karakter, og startede med at kontakte skuespillere fra toppen og ned. Det tog dog ikke lang tid – vi fik nemlig vores favoritter til alle rollerne. Charlotte Munck, som de fleste kender fra Anna Pihl, men som også var både Robert- og Bodilnomineret i år for hendes arbejde på Rita og Mens Vi Lever, sagde ja til at spille en altoverskyggende hovedrolle i filmen. I den bærende birolle fik vi Oscar Dyekjær Giese med – han markerede sig i succesen Nordvest fra 2013, men blev faktisk også Bodil-nomineret i år for Fantasten. I de mindre roller fik vi bl.a. Ulla Henningsen, som nogle kender fra Matador, og som faktisk er vokset op i Strib, og Iben Dorner, som man har set i Sorte Kugler over for Anders Matthesen. Et fantastisk cast med dygtige spillere over hele linjen.
Vi fik selvfølgelig også samlet et fantastisk hold af unge, frivillige filmarbejdere. Der er simpelthen tale om nogle af de skarpeste filmhåndværkere under 30, som vi overhovedet har inden for landets grænser. Alle arbejdede gratis på projektet i den iskolde forårsvind ved Vesterhavet, alle sov på lusede skummadrasser på den støvede Rømø Skole i en hel uge, og alle gjorde det uden et kvæk af brok. Det er beundringsværdigt, for det viser at de simpelthen laver noget, de elsker. Noget, de gerne vil lave hele livet. Vi løb alle med panden mod muren, men ved hjælp af det indbydende samfund på Rømø føltes muren mere som en madras. Vi landede blødt, og vi fik filmen i kassen.
Nu ligger halvandet års arbejde på to eksterne harddiske i Aarhus, og filmen skal klippes og justeres de næste tre måneder, og så må vi se, hvad den egentlig kan. Jeg tror, den kan noget!
