Nu er jeg endelig ankommet til min studieby Melbourne, hvor jeg skal studerer min Bachelor of Commerce på 1 år. Jeg sidder nu og skriver på mit lille værelse i Hawthorne en forstadsby til Melbourne CBD, som ligger ca. 7 km fra centrum. Jeg har endelig været så heldig at slippe for at bo på hostel, så jeg kunne flytte ud af min kuffert og have et sted at høre hjemme;-)
Det er nu ca. 3 uger siden jeg ankom og føler at det er gået rigtig hurtigt, men der har også været en masse ting at få styr på, som der nu er, når man flytter til helt nyt og fremmed land og skal finde sig til rette. Den første uge gik med at søge bolig. Jeg søgte via gumtree.com.au som er en kæmpe portal på nettet, hvor folk opretter en bruger og så blive kontaktet af en udlejer. Jeg fik hurtigt kontakt og kom også ud og så et par boliger, men skulle lige vende mig til at boligen ikke helt er standard som hjemme i DK og prisen er også noget dyrere for studieboliger i f.eks. Århus. Men efter 1 uge inde i min søgning af bolig, var jeg så heldig at finde et rimelig nyt studiebolig kompleks, som kun ligger 5 min. fra mit Universitet. Boligen indeholder mit eget lille værelse som er møbleret med seng, skrivedisk
og tøj skab. Derudover deler jeg køkken og bad med en Australske housemate.
“O” week (orienteringsuge) begyndte 2. uge med. Der skete en masse orientering på skolen omkring fag, studiemiljø, hvordan det er at gå på Swinburne og en masse vigtig viden ift. til mit studie. Derudover var der også en masse arrangementer for de nye internationale studerende. Såsom, Melbourne Race, som var en guidet tur rundt i Melbourne, hvor vi skulle finde poster og udfører lidt konkurrencer. Derudover kom jeg til min første Footy game, AFL, Australsk Football, det har mange navne, men rigtig interessant og noget en hver Australier virkelig går op i hernede. Footy er en mellem ting mellem rugby, americansk fodbold, og så alligevel ikke, men det tager lang tid at forklarer spillet og reglerne, så det springer jeg over;-) Kampen blev spillet på det største stadion MCG Stadion i Melbourne. Der var ca. 65.000 tilskuere. Det var en rigtig stor oplevelse og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer ind og ser en Footy match.
D. 12 august startede mit studie så. Det sådan på Swinburne University at man har lectures, som er en undervisning, hvor man sidder alt fra 30-60 personer og lytter på en lærer. Lecturene har jeg 4 af på en uge og de tager ca. 120 min. hver. Derudover har jeg også Tutorials, som er den slags undervisning vi kender mest hjemme i Danmark, med almindelig klasse undervisning. Vi er en klasse på omkring 20. I hver fag og i klassen laver vi opgaver både individuelt og gruppevis omkring det emne/kapital vi har læst til dagen. Derudover er der meget læsestof og opgaver, der skal laves før lecturene og tutorials. Men alt i alt finder jeg undervisningen rigtig interessant, da der er meget gruppearbejde og snak i tutorials, så føler allerede at jeg får en masse med i bagagen og ser frem til at få en masse mere med, da mit studie kun lige er startet.
Ellers har jeg det godt, får en masse nye kontakter og synes også snart, jeg er ved at falde nogenlunde til efter et par travle uger, med meget at få styr på. Vejret her i Melbourne er meget skiftene, nogen gange lidt regn og overskyes andre gange med høj solskin. Temperaturen ligger i dagstimerne på omkring de 15-19 grader, men om natten kan temperaturen godt falde til 3-5 grader. Men heldigvis er vejret ved at skifte til sommer, det er jo lige omvendte af Danmark. Så der er noget at glæde sig til.
Jeg vil slutte af her for nu og håber alle mine kollegaer og kunder i Middelfart Sparekasse har det godt hjemme i Danmark og I har noget at se til og det ved jeg i har 😉 I må alle have en rigtig god vinter som nærmer sig og pas på hinanden. Endnu engang mange tak for denne mulighed jeg har fået, at komme ned og udfordre mig selv. Jeg ved, at jeg får en hel masse tilbage til Danmark i bagagen, så det er jeg virkelig beæret over. I skal nok høre fra mig igen senere på året, men det var alt jeg havde på hjertet fra denne omgang.
Hej Patrick,
Spændende at læse om dit ophold – hold os endelig opdateret!
Hej Kristian
Det vil jeg gøre og tak for hjælpen 😉
Hej Patrick
Rart at høre, at alt er vel og du er faldet godt til. Håber du må få et kanon år med mange spændende udfordringer og oplevelser. Pas på dig selv. Mange hilsner fra John og Linda Elkjær
Hey Linda og John
Mange tak for jeres hilsen, altid dejligt at høre hjemmefra. Jeg ved jeg nok skal få et rigtigt spændende og inspirerende år, så det ser jeg frem til.
Tusind tak og hils hele fam. Elkjær;-)