Hvem og hvad og hvorfor egentlig?
Da dette er vores første indlæg her på siden, er det nok meget passende at starte med en kort introduktion. Vores navne er Nikolaj og Amalie, der er 19 lys i vores fødselsdagslagkage, og vi fik hue på i sommers fra hhv. Fredericia og Middelfart Gymnasium. Vi har været venner siden vi gik på Strib Skole sammen, og allerede dengang aftalte vi, at vi ville tage ud og rejse sammen, når vi engang kunne skrive studenter på cv’et. Det kan vi som sagt nu, og efter et halvt års intens arbejden for at skrabe penge nok sammen kunne vi d. 4. januar vinke farvel til vores familie og venner i Kastrup Lufthavn. Vores rute ser således ud: Thailand, Malaysia, Singapore, Australien, New Zealand, Peru, Bolivia og Brasilien. Her vil vi så dele lidt ud af de oplevelser og indtryk, vi får suget til os på vejen. Nikolaj vil stå for den visuelle del og knipse en masse billeder, mens jeg vil forsøge at få det nedfældet på skrift.
Mødet med stammefolk
Thailand var som sagt vores første land, og vi var derfor helt klar til at se og opleve så meget som overhovedet muligt. Det resulterede i, at vi var på en masse ture i Chiang Mai, som var første by, vi besøgte. Det er snart en lille måned siden, at vi var der, og vi snakker stadig om nogle af alle de ting vi så, men særligt én ting gjorde indtryk på os. På to af vores ture besøgte vi nemlig oprindelige stammer, som holdt til i de nordthailandske bjerge. Karen Village og Karen Long Neck Village hed de. Selvom det er to separate stammer, har de en del lighedspunkter i deres måde at leve på, og så er begge stammer i øvrigt begge flygtet fra Burma.
Turistfælden klapper
Stammerne er i dag en kæmpe turistattraktion, og uden egentlig belæg for det, får man hurtigt en fornemmelse af, at netop turister er deres største indtægtskilde. Bare hele den måde landsbyerne er indrettet på med forretninger strategisk placeret, så man nærmest ikke kan undgå at gå derfra med en pose i hånden og en lettere pung i lommen, vidner om noget, som nogle vil kalde en turistfælde. Nikolaj og jeg snakkede da også om, at trods den søde guides gentagne udsagn om stammernes originalitet, så havde det hele lidt en bismag af penge. Helt igennem dobbeltmoralsk da vi jo selv netop havde brugt penge på turen dertil.
Nikotinafhængighed på tværs af kontinenter
Og sådan troede jeg så, at jeg skulle have en generelt lidt negativt ladet holdning til vores oplevelser med de burmesiske stammer. Lige indtil i går, da vi igen kom til at snakke om dem. Om den gamle mand der sad og røg en hjemmerullet og hjemmedyrket cigaret (både papir og tobak var fundet i de nærved liggende marker). Om kvinderne der sad og sludrede i skyggen og som helt sikkert vendte byens nyeste sladder. Om familien hvis smil lyste deres lille hus op, der ellers ikke havde set skyggen af elektricitet. De mennesker havde jo også været der og gjort som de gjorde, selvom der ikke kom busser med solcremesindsmurte turister med kameraer om halsen. De lever et liv, der på så mange punkter er modsætninger til vores – ikke ét eneste barn rendte rundt med en iPad i hånden f.eks. – men på mange måder alligevel har lighedspunkter. Sladder og smøger er ihvertfald lige tilfredsstillende om du bor i en nordthailandsk bjerglandsby eller på Gl. Banegårdsvej i Middelfart. Når det kommer til stykket er “autencitet” og turistfælder nok egentlig ret ligegyldigt.
Hvor er det dog spændende reflektioner, dejligt at høre og se fotoes af den lokale befolkning.
Får du brugt gajolerne Amalie ???? kh Anna