Af

Michelle Holst

Hej, mit navn er Michelle og fra februar til juli er jeg taget på praktikeventyr i Østen, nærmere bestem Koh Phangan i Thailand.
Mine 6 måneder i Østen er andet sidste semester af min kommunikationsuddannelse på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

Selve praktikken foregår på en healing og awakening skole hvor jeg som projektmanager skal lede deres kommunikationsopgaver og udvikle strategier for både sociale medier, website og selve virksomheden.

Følg med når jeg fortæller om mine oplevelser i det fjerne Østen.

Koh Phangan er en ret speciel ø.
Den ene side af øen tiltrækker spirtuelle mennesker en trang til at dyrke yoga og meditere, den anden side tiltrækker verdens backpackere, der hver måned ved fuldmåne deltager i det berygtede Full Moon Party.

Full-Moon-Party-2016_DSC03418cropwFull-Moon-Party-fire-skipping-rope_DSC03279w

Det første en ven af familien sagde til mig derhejmme, da hun fandt ud af at jeg skulle tilbirnge et halvt år på denne ø var, at ”så skal du da også til Full Moon Party hver måned.”
Og nej, det havde jeg nu ingen intention om at skulle og ej heller har jeg været til nogen af dem. Alligvel har jeg passet lidt ekstra på i dagene omkring fuldmåne, især i trafikken – ulykken jeg var vidne til, kort efter jeg var ankommet, har helt sikkert også sat sine spor i mig, så hellere safe than sorry.

Sagen er nemlig den at hver måned samles 10.000-30.000 mennesker til Full Moon Party, hvilket virkelig kan mærkes på øen. Der er langt mere trafik end vanlig og selvfølgelig mange flere mennesker.
Dette blandet i en cocktail af alkohol, stoffer og med det faktum at mange kører på en scooter for første gang og at fuldmånen har en eller anden indflydelse, gør at der sker mange flere ulykker omkring fuldmåne.

Sidste måned kom 3 frivillige til skade ved fuldmåne ud af vores frivilligeflok på 20 og de havde altså blot været her på den spirituelle side af øen, hvilket siger en del om hvor intens det er at være her ved fuldmåne.
Denne måned føltes dagene omkring Full Moon Party en smule mindre intens, måske fordi selve festen fandt sted 2 dage senere end den reelle fuldmåne pga. af nogle buddhistiske helligdage, som har første prioritet her i Thailand.

På den spirtuelle side af øen afholdes der forskellige ritualer omkring fuldmåne. Nogen vælger at skrive alt ned de ikke længere ønsker at have i deres liv for derefter at brænde sedlen på et bål. Andre samles og chanter forskellige mantra sammen, bruger aftenen i The Dome – den udendørs sauna jeg fortalte om i et af mine tidligere indlæg eller tager nogle dage i stilhed i et tempel for at søge indad i stedet for at feste igennem som backpackerne.

agamadome

Som overskriften antyder, er mit ophold også ved at lakke mod enden.
Jeg regner med at I får et par indlæg mere inden jeg helt forlader øen, da jeg har nogle begivenheder fra foråret som jeg endnu ikke har fortalt om, så stay tuned, mens jeg samtidig nyder den sidste tid i paradis!

Skriv en kommentar