Så er mit udvekslingsophold ved at lakke mod enden, og det derved tid til at få suget de sidste udvekslingsoplevelser til sig, inden det hedder Danmark igen.
Som første indlæg indikerede, var missionen blandt andet at opleve det støvleformede land. Siden indlægget er det blevet til diverse udflugter, dagsture og weekendture rundt i landet. Det første stykke tid blev nabobyerne, som Verona og Bologna, udforsket, mens der den seneste måned er blevet til længere ture væk til blandt andet Firenze, Milano og Rom.
Efter at have set det lokale fodboldhold, Venedig, få tæsk af de andre Serie B hold, blev det tid til en kamp mellem Roma og Real Madrid i Champions League, der endte 0-2 til udeholdet.
En weekendtur til Florence med Sverige, Holland, Danmark, Finland og Ungarn, hvor vi blandt andet var forbi statuen David.
Ellers så har julen ramt Venedig med julelys i gaderne og store juletræer. Vejret hjælper dog ikke på julestemningen, som ikke har meget jul over sig. Det gjorde den danske julefrokost, som et par andre og jeg arrangerede for de andre udvekslingsstuderende i sidste uge dog. Her stod den på snaps, Tuborg, pakkeleg og en god dansk menu bestående af blandt andet brunede kartofler, steg, andebryst, frikadeller, rugbrød og varm leverpostej med bacon. Det var ikke det nemmeste at handle ind til julefrokosten, men det lykkes, og de andre var ret begejstrede for middagen.
Inden turen går tilbage til Danmark igen, skal der siges på gensyn til en masse gode mennesker. Der er allerede blevet lagt en invitation til et bryllup i Usbekistan samt en tur til Japan, Ungarn og andre steder i Europa. Og ellers har jeg lige 3 eksaminer i træk, den 19., 20. og 21. december, hvilket gør, at jeg lige kan nå at komme hjem til Juleaften og min egen fødselsdag, Lillejuleaften, hvor jeg ser frem til at se familien og vennerne igen.
Tak for denne gang Venedig.