Af

Juliane

Jeg er 18 år. Jeg begyndte at spille volleyball som knap 13 årig og er nu på A-landsholdet og har spillet på samtlige ungdomslandshold. Jeg bor i Middelfart og er på vej til USA for at spille volleyball for og studere på University of Minnesota på et 100% scollarship. Jeg afsluttede 3.g i juni 2011 i Birkerød.

Så blev det endeligt Minnesota. Papirarbejdet har taget lang tid og diverse uheld og aflysninger fra ambassadens side har resulteret i, at jeg fik mit visum fredag den 5. august og fløj til USA lørdag den 6. august. Nu er jeg endelig landet. Jeg har et fantastisk værelse i en lejlighed, jeg deler med 3 andre piger. Vi starter træningen mandag den 8. august. Jeg glæder mig så meget og håber, at jetlaget forsvinder lidt inden træningen starter. 🙂 Jeg skal hele august træne og være sammen med holdet fra 7.oo om morgenen til 20.00. Der er i hele denne periode kun 2 søndage, der er fridage. Super dejligt at tænke på. Det er det, jeg har drømt om altid, og jeg takker Sparekassen for hjælpen 🙂 Hav det godt i Danmark – Juliane

Skriv en kommentar