Udveksling hjemmefra

Hverdagen har, som for så mange andre mennesker, ændret sig en del for mig siden sidst. Jeg er hjemme i Danmark igen, hvor min hverdag byder på online fjernundervisning, lange gåture og opgaveskrivning.

Finland er lidt længere bagud i smittekurven i forhold til Danmark, så da virussen for alvor ramte Danmark, var jeg på ingen måde bekymret i Finland – jeg troede simpelthen at det var en overreaktion skabt af medierne. Da Danmark lukkede sine grænser traf jeg beslutningen om at rejse hjem. Jeg tænkte at det ville blive to-tre ugers tid, hvorefter jeg ville kunne fortsætte min udveksling i Lapland. Jeg valgte dog alligevel at tage så meget med mig, som jeg overhovedet kunne slæbe gennem lufthavne og banegårde på egen hånd.

Turen hjem føltes fuldstændigt surrealistisk. Der var ikke mange andre passagerer i flyet fra Rovaniemi til Helsinki – vi havde næsten en række hver. I lufthavnen i Helsinki var der rigtig mange mennesker, men folk holdt god afstand til hinanden. I flyet til Kastrup var der fyldt godt op med danske og svenske passagerer. Her blev diskuteret ivrigt om hvor man var på vej hjem fra og hvor længe vi hver især mente, der ville gå, før vi kunne tage afsted igen. Også her lå folks bud på omkring et par uger.
Da vi landede i Kastrup var lufthavnen næsten fuldstændigt tom. Butikkerne var lukkede og der var langt mellem menneskerne. Vagter og politi var rigt repræsenterede.

Det var helt underligt pludselig at skulle vise pas for at træde ind i Danmark. Togturen var stille – der var stort set ikke andre passagerer med. Det føltes helt sært at rejse fra Lapland, hvor virussen først lige var begyndt at være virkelig, og så lande i et øde Danmark i højt beredskab.

Hjemme bedst?

Jeg er glad for at jeg traf beslutningen om at rejse hjem. Jeg har haft nogle helbredsproblemer gennem februar og marts, som sygehuset i Rovaniemi helst ville overlade til danske læger at tage sig af. Min beslutning om at rejse hjem i et par uger var derfor i første omgang ikke udelukkende afledt af virus-situationen. Jeg havde købt en flybillet til en søndag, så jeg ville kunne nå at få styr på nogle praktiske ting og lige fortælle mine venner i Lapland at jeg ville tage til Danmark for en stund. Fredag blev jeg ringet op af Finnair – min afgang var aflyst, så jeg skulle enten flyve næste dag eller en uge senere. Jeg turde ikke vente en uge, aflysningerne taget i betragtning.

Da jeg rejste til Lapland en af de allerførste dage i januar havde jeg netop flyttet alle mine ejendele i depot – der står de stadig. Jeg havde planlagt at rejse hjem i midten af juni måned, så jagten på et nyt sted at bo nåede slet ikke at blive skudt i gang for mig. Jeg er heldig at kunne bo hos en bekendt indtil videre, men må vente lidt endnu på at få et hjem. Det er hårdt at komme hjem til Danmark og være uden fast bopæl i en tid, hvor man ikke kan rejse frit rundt. Det havde været hyggeligt at kunne flytte rundt mellem venner og familie for at se de mennesker, som jeg i forvejen har savnet rigtig meget i nogle måneder.

Det går mig rigtig meget på at jeg måtte afbryde min udveksling på den måde. Jeg savner mine venner og jeg føler mig snydt for at opleve foråret i Lapland, samt at få rundet mit semester godt af.

Jeg vil slutte mit indlæg i dag af med at vise nogle af de ting, som jeg savner allermest fra min hverdag i Rovaniemi. Jeg viser ikke mennesker, for jeg har ikke fået deres tilladelse til at vise billeder af dem – ellers ville de helt klart ligge i top!

Hvad skal der ske nu?

Jeg har følger stadig undervisningen i Lapland. Det foregår online, så det er heldigvis nemt. Mine eksamener foregår også online – de er alle skriftlige. Når jeg afleverer den sidste skriftlige eksamen, så er jeg færdig med min bacheloruddannelse i Æstetik og Kultur. Jeg har søgt ind på kandidatuddannelsen, så jeg håber på at kunne starte efter sommerferien.

Lige nu nyder jeg foråret og forsøger at holde fast i den gode kontakt til de andre udvekslingsstuderende i Lapland, selvom vi er spredt rundt omkring i hele verden.