Af

Laerke Fabricius

Jeg er riffelskytte og er 17 år. Jeg bor i Middelfart, men til dagligt er jeg på den anden side af broen på en skydebane nær Fredericia. Her har jeg hjemmebane, og det her mit andet hjem er.

Jeg skyder for det danske juniorlandshold og repræsenterer ligeledes Danmark, når jeg er ude i verden for at skyde. Riflen er min bedste ven, og derfor nyder jeg at tilbringe timevis med den for at kunne være med helt fremme, når det gælder EM, VM og måske engang et OL. Vær med på min vej frem mod mit helt store mål om at blive en del af verdenseliten.

Udtaget til EM

Efter en hård vintersæson begynder de store stævner så småt at vise sig i horisonten. Nationalt har DM’erne fundet sted. Ved disse lejligheder er det for mit vedkommende blevet til to danske mesterskaber og ikke mindst to af de eftertragtede DIF-medaljer.

Internationalt viser afslutningen på sæsonen sig ved, at EM skal finde sted. Sidst havde jeg én udtagelsesskydning tilbage, og den må siges at have båret frugt. Jeg er udtaget til EM i Kroatien fra 15. – 21. marts, hvor jeg individuelt skal foresvare de rød-hvide farver, men også på hold stiller vi 3 danske piger. Det er mit første EM, og forventingerne om en kæmpe oplevelse er tårnhøje. Jeg glæder mig! Ikke mindst til selv at skulle skyde, men også at møde verdenseliten og lære af alle de nye og forskellige indtryk.

De sidste mange uger er forløbet med disciplineret træning efter et nøje tilrettelagt skema, og jeg har tilmed opstartet et forløb med en sportscoach med henblik på også at være mentalt med, hvor det sker.

Vi ses i Danmark!

2 kommentarer til “UDTAGET TIL EM!”

  1. Ali skriver:

    Hele Middelfart Gymnasium OG Danmark hepper på dig!!!

  2. Cecilie skriver:

    held og lykke

Skriv en kommentar