D. 18 September var Team JiYo i Düsseldorf for at lave et kæmpe show for arbejdstøj producenten “Mascot”. Mascot er et dansk firma, med firmaer mange steder i verden. Showet i Tyskland var et startskud til en kursus uge, hvor alle Mascots sælgere fra hele verden, skulle introduceres for en ny arbejdstøj kollektion.

Team JiYo stod for hele opbygningen af showet, som skulle virke som en sammensmeltning af et modeshow og et show fyldt med akrobatisk energi. Teamet havde hyret professionelle dansere, en model, en break dance’er, og var selv med som trickstere og traceurs. (Trickster: Én som laver akrobatiske moves, her saltoer o lign. Traceur: Én som dyrker Parkour.)

Showet blev afsluttet med en brag, hvor hovedelementet var STOMP. Olietønder, stålrør, Jerntrapper og vinkelslibere dannede rytmen, imens der blev fyret en masse fede moves af på scenen som var fyldt med gnister og røg. Det var en kæmpe succes, og et super sjovt arrangement! 🙂

Mvh Rinaldo /: Team JiYo

Skriv en kommentar