For en måned siden, var jeg afsted i de rød-hvide farver, og var en del af det danske landshold, der dette år skulle repræsentere Danmark til junior VM, som endda var på hjemmebane. Det var nemlig i tre af Silkeborgs kuperede skove, og i en forstad til Aarhus, at mesterskaberne blev afholdt. Det betød, at det var konkurrenceområder os danskere kunne relatere ret godt til, men ikke mindst også, at det var konkurrencer med den vildeste opbakning, hepning og kampgejst! Utallige danskere fra orienteringsverdenen, både ældre, voksne, unge, og små børn, var mødt op med dannebrog tegnet på kinderne, holdt i hænderne og havde ikke mindst med den bedste mesterskabsstemning! Min familie, både mine forældre, to søskende og hund, var mødt op for at heppe. Også mine venner og veninder var klar ved målstregen til at heppe mig i mål efter alle distancerne. Og dem, som ikke kunne tage til Silkeborg den uge, heppede hjemmefra, og fulgte med på live resultaterne samt på GPS’en. Alt dét er noget som jeg ikke kan forestille mig bare lige skulle ske igen. At så mange bakkede op om VM og viste deres støtte, dét er noget, som betyder rigtig meget for mig! Den uge var helt unik!
I D20 klassen var vi 162 piger i alderen 17-20 år. De fire distancer vi løb, lød på; Sprintdistancen i Lyseng, Aarhus – Langdistancen i Velling Snabegaard, Silkeborg – Mellemdistancen i Gjern Bakker, Silkeborg – Stafet i Thorsøe bakker, Silkeborg.
Jeg havde personligt ikke mange forventninger til hvor jeg skulle ende på resultatlisten, mest pga. mit forrige halve år med en del bump på vejen, af en brækket tommelfinger og småskader.. Derfor var mit fokus at lykkes bedst muligt individuelt og gøre mit bedste. Jeg havde også kigget lidt på mine resultater fra sidste års VM i Ungarn, og en forbedring af dem, var også noget, som jeg havde gået og tænkt lidt over frem mod VM.
Overordnet set når jeg kigger tilbage på VM ugen, er jeg også utrolig tilfreds og stolt af mig selv. Jeg startede ud med at løbe en sikker og god sprint i Lyseng, uden store fejl, men med en del stop undervejs. Det resulterede i en 18. plads, ét minut efter vinderen, der var fra Schweiz. Dagen efter på langdistancen, var jeg klar på en hård kuperet tur i Velling Snabegaard, med 400 højdemeter. Jeg løb en rigtig god langdistance, med kun én rigtig ærgerlig post, hvor jeg smider omkring to minutter. Men alligevel præsterer jeg at ende som nr. 15, og som den bedste danske pige, hvilket jeg er utrolig stolt over! Jeg løber en markant forbedring fra sidste års VM, hvor jeg blev nr. 39. Så fedt at lykkes med mine målsætninger. Dette langdistanceresultat havde jeg ikke troet på, hvis nogen havde sagt det til mig inden VM var startet, det er helt sikkert!
I Gjern Bakker, forløb mellemdistancen sig over to dage. Vi løb nemlig alle kvalifikation den første dag, om at komme i A finalen. Det lykkedes jeg med, efter en stabil og godkendt tur i Gjern Bakker. På finaledagen gik det ikke super godt. Jeg lavede flere og for mange småfejl, og efter ? dele af banen, løb jeg roligt for at spare mine kræfter til stafetten, som vi skulle løbe dagen efter, og som jeg havde meget nervøsitet og spænding flere dage frem til. Samlet set bliver jeg nr. 48 på mellemdistancen.
Efter fire hårde og svære løb, var jeg begyndt at blive træt. Alle de højdemeter vi havde fået løbet, kunne sagtens mærkes, men alligevel manglede vi den vigtige stafet. Det var nemlig sidste konkurrence ved JWOC 2019. Jeg var af landstrænerne sat på førsteholdet, sammen med Annika Simonsen fra Hillerød og Ida Øbro fra Tisvilde, to utrolig dygtige og erfarne orienteringsløbere. Jeg fik førsteturen, som havde fællesstart sammen med de 50 andre hold fra hele verdenen. Inden starten gik var jeg ufattelig nervøs, da jeg så gerne ville gøre mit bedste, og vise alle på stævnepladsen, danskerne, speakerne, de andre lande, de andre løbere, at jeg var sat på det rigtige hold, og at der var grund til at holde øje med vores hold! Jeg lykkedes heldigvis også med en god stafettur. Jeg lavede desværre en ærgerlig fejl, men får indhentet lidt på de andre igen og sendt Annika ud som nr. 10. Alle tre på vores hold løber stabile og gode løb. Samlet set ender vi som nr. 7, som vi er stolte af! Men også lidt ærgerlige over, da top 6 får lov til at vise sig på podiet og blive fejret. 😉
Det blev til en sjov, oplevelsesfyldt, hård, spændende, nervøs, kampfyldt og god VM uge. En uge med så mange gode minder jeg aldrig vil glemme. Det er også sådan en oplevelse, der er med til at give mig træningsengagementet i de triste, grå regnvejrs dage, og som gør at jeg satser og prioriterer landsholdssamlingerne og orienteringsløbene frem for så mange andre ting. Og som prikken over i’et, har mine venner, familie, bekendte osv., vist mig deres støtte for, at det er det rigtige jeg har gang i. At det er orienteringsløb som er en del af mig! TAK!
