Jeg har nu bevæget mig ind i min sidste måned i Israel. Eksaminerne er overstået, og nu holder jeg ferie, mens jeg venter på, at de sidste resultater kommer ind – jeg er så tæt på at have min bachelorgrad, som jeg kan være uden helt at have den!
Den sidste måneds tid har derfor været travl. Jeg har skrevet eksaminer i alle mine fag, jeg har haft besøg af min mor og lillebror, og så var der lige en uge med en masse national dage. Det startede allerede i starten af maj, hvor der den 28. april var Holocaust Remembrance Day/Yom HaShoah. Det blev mindet ved en sirene, der kørte i 2 minutter overalt i landet, og hvor alt går i stå i de 2 minutter; biler stopper på vejene, folk standser midt i deres handlinger og står stille og mindes Holocaust i 2 minutter, inden dagen fortsætter igen. En uge senere, den 3. maj, var der mindedag for de faldne soldater og ofre for terrorangreb/Yom HaZikaron. Her lød sirenen også om aftenen i 1 minut, og igen gik alt i stå. Jeg var til en ceremoni på campus for de internationale studerende, hvor vi der blev læst bønner, digte og fortællinger højt, og der blev sunget et par sange – det var rørende og smukt. Dagen efter forstætter Yom HaZikaron, men i løbet af dagen ændrer stemninger sig fra at være trist til en stor fest, for om aftenen startede Israels uafhængighedsdag. Så der var kæmpe fest med lys, oppusteder hammere og sæbebobler i alle gader hele aftenen.
Efter alle disse nationaldage, kom der pludselig fart på studiet. Der skulle planlægges og skrives eksaminer til alle fag. En masse tid blev derfor brugt på enten at sidde hjemme eller sidde på et af de mange biblioteker på campus for at arbejde. Jeg nåede at blive færdig med to, inden min mor og lillebror kom på besøg. Så mens de var her, forsøgte jeg at balancere eksamensskrivning og ferie med dem – og det gik egentlig okay, tror jeg. Jeg nåede i hvert fald at blive færdig med alle mine eksaminer og bruge noget tid med min mor og lillebror. Vi var på tur til Nazareth sammen, og ellers viste jeg mine yndlingsdele af Tel Aviv frem til dem.
De rejste hjem til Danmark igen sidste fredag, så siden da har jeg holdt sommerferie. Jeg har holdt en masse stranddage med mine venner, og så er jeg i gang med at planlægge de sidste ting, som jeg skal se og opleve, inden jeg rejser hjem. Det er vildt underligt, at det er ved at være slut, og jeg tror stadigvæk ikke, det er gået helt op for mig endnu. Et par af mine venner er allerede rejst hjem, og flere rejser hjem i løbet af den næste uge, så vi er også begyndt at sige farvel (og på gensyn). Det har været og bliver hårdt – for selvom vi er sikre på, at vi ser hinanden igen, så er der bare langt fra Danmark til USA, Mexico, Polen og alle de andre lande, som vi skal hjem til. Og så er det jo ikke bare et farvel til hinanden men også et farvel til hele den oplevelse, som vi har delt i Israel, og som vi aldrig vil komme til at opleve igen. Tiden er virkelig fløjet afsted, og jeg tror, at de sidste par uger kommer til at gå endnu hurtigere med alt det, der skal nåes. Derfor vil jeg også afslutte blogindlægget her og skynde mig på stranden igen!