Laerke Fabricius
Af

Laerke Fabricius

Jeg er riffelskytte og er 17 år. Jeg bor i Middelfart, men til dagligt er jeg på den anden side af broen på en skydebane nær Fredericia. Her har jeg hjemmebane, og det her mit andet hjem er.

Jeg skyder for det danske juniorlandshold og repræsenterer ligeledes Danmark, når jeg er ude i verden for at skyde. Riflen er min bedste ven, og derfor nyder jeg at tilbringe timevis med den for at kunne være med helt fremme, når det gælder EM, VM og måske engang et OL. Vær med på min vej frem mod mit helt store mål om at blive en del af verdenseliten.

VI GJORDE DET! Vi vinder sølv til EM på hold, kun overgået af det inden for skydesportens verden suveræne Rusland.

Jeg ankom til Danmark igen i går og er så småt ved at lande ovenpå et BRAG af et EM! Jeg rejste fredag mod Osijek i Kroatien, hvor jeg skulle deltage i mit første EM, som viste sig at være en oplevelse, der var benhård, pressede mig til mit yderste og blev en uforglemmelig og overvældende begivenhed.

I den indledende konkurrence om mandagen kvalificerede vi os lige akkurat til holdkonkurrencen, hvor vi gik videre som det sidste og 8. hold. Onsdag skulle vi hermed møde ukrainerne, der overlegent gik videre som vindere af de indledende skydninger. Nervøse gik vi på banen til kvartfinalen, hvor vi vandt stort og kunne se frem til at skulle skyde på de berygtede finalebaner.

Således gik vi videre til at skulle skyde semifinale om henholdsvis at ende i bronze- eller guldkampen og her skulle vi møde polakkerne, der havde skudt langt mere end os alle, og det kunne i den grad mærkes i semifinalen, da de havde hele 2 matchpoint og chancer for at vinde inden vi tog sejren fra dem. I semifinalen skyder man enkeltskud, og det hold med højeste score vinder 2 point, og så er det ellers først til 13. Her vendte vi altså 8-12 til 14-12, og nu var vi helt oppe at køre, for så var der sikret metal!

FINALEN: Russerne vinder deres kamp mod tyskerne, og vi skal derfor i duel mod den godtskydende nation om først at nå til 16 og dermed guldet. En federe oplevelse har jeg ikke haft; kamera og TV-station på, der sendte live på nettet og i TV lande over (billederne nedenfor), et ellevildt publikum og engagerede speakere.

I starten skiftedes vi til at være foran, men Rusland viser til sidst sig som de dygtige skyttere, de er, og vinder sikkert og fortjent med 8-16 over os. De tog guldet fra os, men for os VANDT vi (tabte ikke) sølvet og var glade og lettede, for med en 8. plads havde vi ikke turde håbe på at stå i finalen.

Skriv en kommentar