I skrivende stund sidder jeg i lufthavnen i Vantaa tæt på Helsinki og venter på mit fly til Billund. Første semester sluttede i går med hele to koncerter. Først en frokostkoncert med saxofonklassen på det nye Oodi bibliotek, og senere en semester-afslutningskoncert med sangklassen for sangeleverne og deres nærmeste. Hele dagen blev selvfølgelig afsluttet med øl, gløgg og peberkager med saxofonklassen og andre studerende på Sibelius Akademiet.
Efter fire måneder i det finske land er jeg begyndt at forstå hvordan byen og menneskerne fungerer – både transportmuligheder, sociale og kommunikative normer, skolens administrative system, og andre lignende små finurlige detaljer. Semestret har også gjort mig opmærksom på mange “sjove” og anderledes ting – i hvert fald i forhold til Danmark og Færøerne.
VINKENDE PASSAGERER
I Finland er det nødvendig at vinke til bussen, for at den skal stoppe og samle dig op. Det tog lidt tid at vænne mig til det, for jeg syntes egentlig at det var lidt sjovt at skulle række hånden ud og vinke febrilsk til en bus.
Det er således at Helsinkis infrastruktur er helt fantastisk – den indeholder både bus, sporvogn, metro, tog og færger som nærmest kører uafbrudt fra tidlig morgen til sen aften. Især busserne og buslinjerne er der mange af.
De starter alle inde fra hovedbanegården i Helsinki og kører derefter gennem byen – mange den samme rute – inden de så småt begynder at dele sig op og køre ud til forskellige dele af udkanten og til de diverse forstader. Da mange af busserne med forskellige numre kører den samme vej en del af turen er det altså nødvendig at vinke til bussen, hvis du vil have den til at stoppe. Ellers kører den forbi dig i den tro at du skal med en anden linje. Smart, når man kender reglen – lidt forvirrende som uvidende turist eller ny tilflytter.
Finnerne er desuden meget venlige i bussen. De hilser altid på chaufføren med et smil, og råber gerne “Kiitos” (tak) når de stiger ud af bussen – en dejlig gestus.
SPILLEMASKINER
I hver og en dagligvarebutik og kiosk kan du finde op til flere spille- og casinomaskiner. Det var et uvant syn for mig, da de normalt vis er gemt væk i aflukkede casinolokaler i Danmark. Her står de altså frit fremme i butikkerne og bliver flittig brugt af befolkningen.
NEPALESISK MAD
Aldrig havde jeg prøvet at spise nepalesisk mad før jeg endte i Helsinki. Da jeg så den første nepalesiske restaurant tænkte jeg “gud, hvor spændende”. Det viste sig dog, at der er en nepalesisk restaurant på hvert et hjørne – næsten som Burger King og McDonalds; dog smager det noget bedre. Den Nepalesiske mad er altså tydeligvis populær i den finske hovedstad.
ALKO
Finlands alkoholpolitik minder lidt om den, der er både i Norge, Sverige og på Færøerne. Alkohol med en stærkere procent kan udelukkende købes i butikken Alko. Øl kan dog købes i supermarkederne, dog kun til kl. 20.00. Som jeg har forstået det, er det gjort for at holde styr på og begrænse alkoholforbruget. Det er dog lidt sjovt, efter min mening, at Alkobutikkerne, ligesom de nepalesiske restauranter, findes på hvert et hjørne og har ret lange åbningstider.
SAUNA
Sauna har jeg også været indenom omkring i en af de forrige blogge. Det er dog sådan en stor del af den finske kultur, at jeg er nød til at tage den frem igen. Den finske befolkning elsker saunaer. Der er mindst én sauna i hvert lejlighedskompleks og i hvert hus, samt rigtig mange offentlige. Svømmehallerne har selvfølgelig også sauna, men i forhold til mange svømmehaller i Danmark, har de i Finland flere forskellige slags, som endda bliver varmet op til forskellige varmegrader.
Saunaen bliver prioriteret i mange sammenhænge i den finske kultur – det er f.eks. okay at sige “jeg kan ikke have prøve på det tidspunkt, for da har jeg booket tid i saunaen” – fuldt forståelig for det finske folk; der er i hvert fald ikke noge at diskutere der. Hvis det er muligt, tager de nemlig gerne i saunaen flere gange om ugen, og det bliver hyppig diskuteret hvilken slags sauna er den bedste – træ, røg eller elektrisk.
Det er egentlig sjovt, for det finske folk er generelt meget reserverede. Der er f.eks. altid et par metre imellem folkene, der står og venter på bussen, men når de så til gengæld sidder nøgne i saunen, så snakker de ligepludselig rigtig meget – både til kendte og ukendte mennesker, lokale og turister.
AFSLUTNING
Denne første tid i Finland har været både sjov, lærerig og motiverende, men også til tider frustrerende og opgivende. Jeg glæder mig dog til at starte næste semester, hvor jeg blandt andet skal være en del af fagene Strategic Management og Creative Skills, samt selvfølgelig spille en hel masse mere saxofon, og prøve på at udvikle mine sangmuskler lidt, så de faktisk kan bruges til et eller andet.
Dette er mit sidste indlæg i denne blog, og jeg vil derfor gerne benytte det til at sige tusind tak til Middelfart Sparekasse for at støtte mig og min rejse i at blive en uddannet og professionel klassisk saxofonist. Det har virkelig gjort en stor forskel at modtage denne støtte.
Jeg håber ligeledes I har nydt at følge med på mine oplevelser. Ønsker I fortsat at se hvad jeg går og laver, kan jeg fra januar af findes på hjemmesiden www.kristinathede.com.
