Siden sidst har jeg været til eksamen og afsluttet to af mine fag, samt taget hul på 3 nye fag. Eksamen er her på mange måder anderledes i forhold til derhjemme. Alle eksaminer foregår i hånden, varer som regel kun 3 kvarter og er uden hjælpemidler. Samtidig er tonen ret uformel i forhold til, hvad man er vant til derhjemme. Tiden starter mere eller mindre nøjagtig på klokkeslættet i Danmark, her kom læreren med eksamensopgaverne et kvarter senere. Jeg har endnu ikke fået svar fra eksaminerne, men mavefornemmelsen er god.
Eksaminerne blev dog ikke afviklet som planlagt i første omgang på grund af ”særlige ugunstige vejrforhold”, som der stod i den mail, jeg modtag dagen før eksamen. Rigtig nok stod der i den app, ”hi!tide Venice”, som jeg har installeret på min mobil, der kan fortælle om man kan have sko på eller bør bære gummistøvler, at vandstanden ville være ”Extremely”. Vi jokede lidt dagen før om, at det var lidt vildt at aflyse eksaminerne, fordi der kom lidt dårligt vejr, men fair nok. Jeg har aldrig haft vand-fri før, kun sne-fri, så jeg var ret spændt på, hvad der ventede.
Dagen startede ud med, at sirenerne i Venedig hylede for at advare omkring vejrforholdene. Efter vandstanden nåede kanten af fliserne, gik det stærkt. Her blev jeg kortvarig træt af, at jeg ikke havde fået investeret i nogle gummistøvler. Kort tid efter kunne jeg dog se ud ad vinduet, hvordan utilfredse turister vadede rundt med deres nye farverige gummistøvler, som de netop havde købt af de lokale, som nu var ubrugelige, da vandstanden var højere end knæhøjde. Ligesom når der er sne-fri, hvor man skal ud og lege i sneen, så tog jeg og et par andre badeshorts på og drog ud i de oversvømmede gader. Så fedt, som vi havde det, ligeså ufedt havde nogle af restaurant- og butiksejere det. Forståeligt nok, da vandstanden kun var få centimenter fra at slå rekorden fra 1979 på 160 cm over normalniveauet.
Derudover har jeg haft æren af at lege lokalguide for personerne på billedet ovenfor, min familie, som var på visit i en forlænget weekend. Her blev de venetianske gader og de lokale spots vist frem, mens vi nød godt af cicchetti, der er lidt ligesom tapas og er en ting her i Venedig, som man lige kan nuppe med på farten sammen med et glas vin. Som de danskere, vi nu er, så blev øen Lido udforsket via cykler. Øen har en 12 km lang strand, så efter at have cyklet øen rundt og til dens fyrtårn, blev det til en velfortjent svømmetur.
Der blev rent ud sagt hygget, hvilket er et ord, der er savnet. Så jeg har også lært mine roomies ordet, så de render nu rundt og siger ”this is hygge” for eksempel, når der bliver spillet kortspil i lejligheden.
