Af

Kasper

Mit navn er Kasper, jeg er 20 år gammel. Lige nu er jeg i Santa Barbara California for at læse Film Production i et år på Santa Barbara City College, samtidig er jeg på skolens Soccer Team, så jeg udlever min drøm og nyder livet i Californien! Jeg vil skrive et indlæg til Cosmoblog hver måned, så i kan se hvordan det foregår “over there”.
Kasper

Hey!

Så blev det tid til at skrive det første indlæg. Hvis ikke i har læst min profil, så er jeg lige nu i Santa Barbara California for at læse Film Production i et år på Santa Barbara City College. Santa Barbara ligger ca. 2 timer fra LA. Jeg ankom til LA. den 9. August og kørte så i bus ud til SB. Allerede nu har jeg haft rigtig mange fede oplevelser! Jeg bor ved en værtsfamilie, sammen med andre studerende, så der er gang i huset, her har jeg mit eget værelse, eget badeværelse, så det er ren luksus! Skolen starter først den 27. August, så tiden bliver brugt til at lære byen at kende. Jeg har fået købt mig en amerikansk mobil og kiggede på en cykel jeg regner med at købe, så alle de nødvendige ting er jeg ved at have styr på! Jeg har været til tryouts til skolens Soccer hold og er kommet på holdet, vi træner lige nu 2 gange om dagen, så det går meget af tiden med. Vi er spillere fra England, Brasilien, Ghana, Mexico, USA, også er der mig til at repræsentere de røde og hvide farver! Jeg har selvfølgelig været ved stranden, vi var nogle stykker fra holdet og nogle andre studerende der tog til stranden den anden dag, der regner jeg med at skulle tilbringe meget af tiden på at surfe osv. Det er mega varmt hver eneste dag, så det er helt perfekt! I morgen mandag d. 20. skal vi spille den første træningskamp mod Westmount College, så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå. Til dem der kan lide rock musik, kan jeg fortælle at Velvet Revolver kommer til Santa Barbara sammen med Alice in Chains den. 11 September, det har jeg selvfølgelig købt billet til sammen med en kammerat, vi har købt de dyreste billetter til at stå helt oppe foran, det bliver kæmpe stort! Så der sker lidt af hvert herover, men nu vil jeg runde det første indlæg af, men jeg vil skrive et indlæg mindst en gang hver måned, så i derhjemme kan følge lidt med i hvad der sker i Santa Barbara!

Mvh.

Kasper

1 kommentar til “Santa Barbara, California”

  1. Pernille skriver:

    Ahh, perfekt. Det er lige sådan en blog, jeg har ledt efter. Kan du ikke lige smide mig en e-mail? Jeg har nemlig et par spørgsmål til dig omkring Santa Barbara, men nok mest SBCC. 🙂 Hvis du gider, selvfølgelig. Ingen tvivl her 😉

    Pernille.

Skriv en kommentar