Af

Jonas Thyme

Mit navn er Jonas Thyme. Jeg kommer fra Esbjerg og er 22 år gammel. Jeg har windsurfet siden, at jeg var 10 år. Jeg konkurrer i disciplinerne slalom og iQFoil. Mit mål er at komme til OL i 2028.

Mine bedste resultater:

Verdensmester u19 speed 2017, 3. plads u21 slalom VM 2021, 3. plads u17 slalom VM 2017, Europamester u19 foil 2018, Nordiskmester u21 slalom 2018 og 2019, delt 1. plads senior kombineret iQFOil/Slalom DM 2021

Tenerife – sæsonforberedelse

I marts var jeg 2 uger på Tenerife for at få banket rusten af og blive helt klar til sæsonen! Jeg fløj alene derned og boede sammen med en anden ung windsurfer fra Norge hos en 59-årig dansk mand, som ingen af os havde mødt før. Det fungerede super fint at bo sammen – mega hyggeligt! Vi var flere danskere på Tenerife i de uger, hvor jeg var der – 4 af os for at træne med TWS (Tenerife windsurf solution). Det var super fedt med godt selskab – i sær vigtigt på de dage med ingen vind 😉

Vejret var dog ikke som forventet. El Medano er en by, der er kendt for massere af vind. Desværre var der ikke meget vind de 2 uger, jeg var der. Det blæste for fuld skrald den dag jeg ankom, og jeg kom hurtigt en tur på vandet og nød at vintervåddragten var skiftet ud med sommervåddragten. Herefter havde vi kun 2 træningsdage med rigtig god vind. TWS havde planlagt 4 træninger hver uge. Rigtig mange windsurfere kommer til Tenerife for at træne med TWS hver vinter. Der er flere professionelle at finde i blandt deltagerne til en TWS træning. Der er rigtig hård konkurrence i hver evig eneste sejlads, hvilket jeg har savnet herhjemme over vinteren. Det er svært at udvikle sig, hvis der ikke er nogle, som sejler fra en – og derfor var det perfekt at tage til Tenerife. Vi trænede rigtig meget i let vind, hvilket jeg ikke havde regnet med. Mit store slalomboard havde jeg solgt, og jeg havde ikke modtaget et nyt endnu. Derfor var jeg nødt til at bruge mit medium slalomboard, hvilket ikke er helt optimalt i så let vind, som vi trænede i. Jeg fik alligevel en masse god træning ud af det – i sær mine starter blev bedre og bedre! Det var rigtig fedt at kickstarte sæsonen med så mange gode windsurfere! Generelt var det bare en super god tur med en masse oplevelser i bagagen. 

Sylt – Senior slalom EM

I midten af maj var der slalom EM på den tyske ø Sylt. Det var det første stævne, som jeg skulle sejle i denne sæson – i hvert fald første stævne med vind og mulighed for gennemførte sejladser. Jeg havde aldrig været på Sylt før, men jeg havde til gengæld hørt mange historier omkring Sylts vilde forhold! Jeg fandt hurtigt ud af hvor vilde forhold, Sylt kan levere. Den første dag var der ingen vind, men på anden dagen var der fuld knald på vinden! Vi startede ud med rimelig store sejl i forholdsvis store bølger Vinden tog til hele dagen, og jeg sluttede dagen af med at være overpoweret med mit næst mindste sejl. Min første sejlads gik ikke som planlagt, og jeg kvalificerede mig ikke til semifinalen. Jeg måtte tage til takke med en 2. plads i c-finalen. Herefter knækkede jeg en mast på vejen ind, så det var bestemt ikke en optimal start på EM. I elimantion 2 var jeg flyvende og vandt b-finalen – 11. plads samlet! I elimination 3 gik jeg sikkert videre til semfinalen ved at vinde mit heat. I semifinalen lå jeg lige uden for top 5, som avancerer til a-finalen, da en foran mig styrter. Alt mit fokus er på hvilken vej, jeg skal sejle forbi ham, så jeg lægger slet ikke mærke til den kæmpe bølge, der kommer lige ovenover mig. Jeg rammer den og styrter selv – rigtig surt. I b-finalen styrtede jeg inden starten og kom derfor for sent til start. Jeg fik kæmpet mig op på en 4. plads i sejladsen, hvilket giver en 14. plads samlet. Efter en dag med mange op- og nedture var jeg på en samlet 14. plads til senior EM, hvilket var langt over min forventning, så jeg var rigtig godt tilfreds.

Herefter fulgte et par dage, hvor vi ikke sejlede slalom. Både pga for meget og for lidt vind. Vi havde et par dage med windfoil, hvilket er en helt ny disciplin for mig og alle andre, så det var rigtig sjovt at prøve et par sejladser, som kun talte til den tyske rangliste. På stævnets anden sidste dag blev vi sendt til start klokken 17 cirka. Det var i letvind, så jeg brugte mit største udstyr. Det var en rigtig skidt aften for mig. Første sejlads kunne jeg slet ikke sejle, da mit board var alt for glat til at sejle i bare fødder på. Jeg måtte en tur i c-finalen og heller ikke her gik det specielt godt. I næste runde havde jeg et rigtigt hårdt heat. Jeg havde taget sko på, så jeg kunne stå ordentlig fast. Jeg var fint sejlende og lå nummer 4 ved første mærkerunding. I min vending dykker snuden af boardet og jeg ryger i vandet. Igen måtte jeg en tur i c-finalen. Vinden døde og alle finaler skulle sejles på stævnets sidste dag. Der var ingen vind hele sidste dag indtil 5 minutter før sidst mulige start. Vi blev sendt på vandet og jeg var mere end klar! Jeg skulle i top 3 i c-finalen for at forbedre mit resultat, da sejladsen ellers ville være ligegyldig for mig, da jeg ville kunne trække den fra. Jeg var lidt for ivrig, og jeg tyvstartede. De sidste 2 eliminationer var rigtige dårlige for mig og jeg måtte tage til takke med en 22. plads samlet for stævnet. Ikke hvad jeg havde håbet på efter de første sejladser, men helt klart et resultat at tage med videre. Alt i alt et super lærerigt stævne!

Århus – DM

Weekenden efter EM var der stævne i Århus. Det var den 2. afdeling af DM – dog den første med vind. Vi sejlede i alt 5 foilsejladser. Jeg havde håbet på slalom, da det er der, jeg er klart hurtigst og mest rutineret. Jeg har ikke fået trænet særlig meget foil og det skulle også vise sig i sejladserne. Jeg sejlede egentig fint i forhold til mine forventninger, men der er klart mange ting, som skal forbedres. Blandt andet ville en carbonfoil nok være en kæmpe upgrade frem for min aluminiumsfoil, samt en masse foiltræning. Jeg var den hurtigste i alufoil klassen og jeg fik derfor en guld medalje med hjem fra stævnet. Men jeg vil gerne forbedre mig endnu mere, så jeg kan være med lidt højere oppe på den samlede rangliste.

Nu ser jeg frem til nordiskmesterskab i slalom og foil om 2 uger. Der kommer forhåbenligt noget mere vind snart, så jeg kan få trænet en masse!

Stor tak til Middelfart Sparekasse for at støtte mig, så jeg kan udvikle mig og nå mit mål om at blive professionel windsurfer!

Hang loose

Jonas Thyme DEN-171

Skriv en kommentar