Hej bloggen
De første par uger er gået i Newcastle, og de er gået godt. Det lykkedes os efter 3 uger at få en lejlighed – at have et køleskab var blandt de ting, jeg har savnet mest. Lejligheden ligger i området Heaton og vi bor tæt på en metrostation som vi flittigt benytter. Lejligheden var allerede møbleret med de fleste møbler, men vi manglede “enkelte” ting som vi måtte transportere hjem via metroen, hvilket kan ses på billedet nedenfor.

Mark og jeg på turen hjem fra første indkøbstur til lejligheden.

På AkzoNobel har vi fået overstået en række sikkerhedskurser, og det er først nu, jeg rigtigt får lov til at fordybe mig i det projekt, jeg er blevet tildelt. Jeg får lov til at arbejde meget selvstændigt, men har altid mulighed for at få sparring, og jeg er rigtig glad for at være her. Ligesom vi lærer stedet at kende, lærer vi også en masse nye mennesker at kende. Vi bruger meget tid med de andre praktikanter, som vi har været sammen med hver weekend siden vi ankom, og spiller volleyball sammen med om onsdagen. En af de sjældne solskinsdage var vi med nogle af praktikanterne på en pub ved floden. Den aften tog vi nogle billeder med broerne i baggrunden som kan ses nedenfor. Broerne er et af Newcastles mest karakteristiske kendetegn.

Billede af Ditte, Mark, de engelske praktikanter og mig selv. I baggrunden ses de mange broer der forbinder byen.

I baggrunden ses Millennium Bridge, hvilket er en bro der “drejer sig” for at lade skibe passere.

Mark og jeg har også været en weekend i den hyggelige nabo by Durham. Denne by er meget mindre end Newcastle men utrolig flot og hyggelig og består af mange gamle bygninger. I Durham ligger en stor katedral og en stor borg – begge ca. 1000 år gamle. Vi besøgte katedralen som kan ses nedenunder, men borgen var desværre lukket, da den var lejet ud til et bryllup! Vi er derfor nødt til at besøge byen igen, hvilket passer mig helt fint 🙂 

Katedralen i Durham.

 

Det var markedsdag da vi var i Durham, hvilket betød at der var mange boder og opvisninger af lokale danse og udklædninger hvilket ses på billedet nedenfor.

Folkemængde samlet på en plads i det centrale Durham. I baggrunden ses nogle af de lokale der optrådte med blandt andet dans.

Dagen vi besøgte Durham spillede den skotske fodboldklub Glawgow mod Sunderland som ligger meget tæt på Newcastle. Skotterne havde valgt at varme op til kampen på de mange pubs i Newcastle, hvilket resulterede i en utrolig stemning i byen med masser af sang. Der var også utrolig meget politi på gaden i denne anledning, hvilket dog ikke viste sig nødvendigt. Den engelske fodboldsæson starter den 12. august, og vi vil gøre hvad vi kan for at skaffe billeter til en hjemmekamp her i Newcastle – hvilket kan være vanskeligt på grund af den massive opbakning til holdet.
Min kæreste Klara ankommer til Newcastle og skal bo hos mig de næste par uger hvilket jeg glæder mig til. Vi skal blandt andet en weekend til Edinburgh, den skotske hovedstad, hvilket bliver utrolig interessant.

 

Skriv en kommentar