Så går turen til JWOC, Kecskemét i Ungarn!

Juni måneds første tre dage stod for mit vedkommende på tre testløb, også kaldet iagttagelsesløb. I år var det oppe ved Herning, at to af disse løb skulle være, nemlig mellemdistancen i Nørlund plantage og langdistancen i Thorsted skoven. Sprinten, som er løbet der foregår i byer, både i villakvarterer og parker, var i byen Brejning, som ligger mellem Vejle og Fredericia.

Overordnet set fik jeg løbet tre gode og stabile løb, alle med forbedringsmuligheder. Men det er klart, når man inden start er nervøs, da man ved, at det er lige nu, man skal vise alle de andre, hvor godt man kan præstere. Jeg ender med at få en tredje plads på sprinten, en tredje plads på mellemdistancen og en femte plads på langdistancen, så tre gode og stabile løb. 🙂

Den weekend gjorde, at jeg fik en opringning fra landstrænerne, som fortalte mig, at jeg er en af de seks piger, som skal ned og præstere i Ungarn, i de rød-hvide farver og repræsentere Danmark. Det blev jeg rigtig glad for, da VM er mit helt store mål for i år. Det hold vi tager afsted som, er bestående af tolv løbere. Vi er seks piger og seks drenge, og så har vi vores fire landstrænere med. Vi tager med flyet fredag d. 6 juli til Ungarns hovedstad Budapest, hvor vi derefter kører ned til Kecskemét, hvor VM løbene skal afholdes. Dagene dernede består af fem løb samt en hviledag.

Som vi kommer tættere på turen, glæder jeg mig mere og mere, da jeg er helt sikker på, at det bliver en fed oplevelse, med mange udfordringer og en masse gode erfaringer.

Udover den fede tur til Ungarn jeg snart kommer til at opleve, havde jeg for to ugers tid siden en weekend, som gik til Finland. Det var lidt uventet, at jeg kom afsted, jeg fandt nemlig først ud af det et par dages tid før afgang. Turen bød på en stafet, nemlig verdens største stafet til stævnet; Jukola, oppe ved byen ”Lahti”. Jeg fik muligheden for en tur på Aarhus’ kvindestafethold, der nemlig manglede en løber, så jeg sagde ja, og var meget spændt på hvad det var, at jeg var på vej til at opleve.

Mit hold, bestående af fire løbere inklusiv mig, løb alle sammen rigtig godt og stabilt, som en god stafetpræstation kræver. Det var et fedt terræn og med en bane, som krævede at man kunne holde hovedet koldt og koncentreret hele vejen. Vi endte med at få en 10. plads på Venla, kvindestafetten, ud af de omkring 1600 kvindehold. Så turen til Finland bød på en ekstrem fed og god 3. tur på Aarhus’ stafethold, en tur på podiet blandt verdens bedste orienteringsløbere fra forskellige steder samt en oplevelse fyldt med erfaring og muligheden for at måle sig med de kendte gode navne.