Af

Team Tempo Gigante

Lars Kjær Johansen er 34 år og bor i Gedved. Arbejder som Bevægelseskonsulent i DGI hvor jeg primært arbejder med forskellige idrætsprojekter. Derudover underviser jeg på DGI’s 40 timers cycling uddannelse og er frivillig i Motionsforum Horsens som cycling instruktør.
Tommy Rybka 45 år og bor i Sdr. Aldum.
Arbejder som bådebygger og underviser i mountainbike ved DGI og plusloebeguide.dk.
Guide på mountainbike og rytter ture i Harzen.
Vi er medlem af Hedensted Cykelklub

Så kom dagen med 1. etape.
Meget bøvlet med taske aflevering men da vi først stod på startlinien var det glemt for nu skulle vi jo afprøve om det nu var så hårdt og flot som forventet og frygtet.
Sikke en stemning blandt alle danskerne vi talte med.
Speakeren kunne vi ikke høre der hvor vi stod men kl. 10 begyndte alle rytterne at bevæge sig fremad.
Gåsehuden kom som forventet da vi kørte gennem start byen og flere tusinde mennesker klappede af os.
Jeg havde regnet med kø på første stigning men det var ikke så slemt og vi fik overhalet en del andre.
Efter 26 km var vi på første bjerg ”Hochalmsattel ” 1803 moh.
De sidste kilometer var onde ved mig da jeg begyndte at få ondt i ryggen og energien ikke rakte til det helt store ryk opad.
Samtidelig begynde den dårlige samvittighed at melde sig for Lars var jo godt kørende og så slet ikke forpustet ud på stigningen. Jeg havde lidt ondt af ham for pga. min langsomme kørsel satte han jo også meget tid til i forhold til den forventet fart.
Første nedkørsel var lige som forventet af Transalp nemlig vanskelig og stejl.
Allerede efter kort tid væltede en ud over en 2 meter kant lige efter Lars og lige foran mig styrtede to ryttere og jeg måtte også i grøften.
Min kameraholde måtte give op så det var billig sluppet.
Længere nede lå en rytter og fik førstehjælp af lægerne så det gav en påmindelse om at passe godt på.
Min cykel blev mere og mere mærkelig på nedkørslen men da underlaget var meget løst var det svært at bestemme om der var noget galt. Det viste sig på et jævnt stykke hvor det var nemmere at koncentrerer sig om cyklen.
Forbremsen var ved at falde af og måtte skrues fast igen.
Næste bjerg var det samme med ryggen der var dum når jeg sad et par minutter i samme stilling. Jeg måtte af mange gange og strække ud.
Udsigten fra ”Plumsjoch” 1661 moh. var fantastisk og nedkørslen endnu mere med 19% fald og løs grus. Sjovt.
Efter den lange nedkørsel forbi Achensee kørte vi 15 km fladt til sidste stigning.
4 km opad med 10 % i snit satte en stor dæmper på farten og bedst som man troede målstanderen var i sigte ved Weerberg kom en lille nedkørsel gennem skoven.
Det er jo ikke så dårligt men nedad betyder jo også opad igen til Weerberg. Føj.

Skriv en kommentar