Af

Mie Schackinger Trothe

Mit navn er Mie Schackinger Trothe. Jeg er lige fyldt 18 år i starten af 2016, og har derved nu i 8 år levet med et lidt kortere venstre ben, som blev amputeret i 2008 forårsaget af sygdom i knæet. Som 16-årig begyndte jeg at gå til konkurrence svømning, og siden da er det gået utroligt stærkt. I dag træner jeg 6 gange svømning om ugen i DeltaSwim samt 3 gange styrketræning bl.a. med Fredericia Eliteidræt. Ud over dette er jeg også optaget på DHIF (Dansk Handicap Idræts Forening) svømmetalenthold, hvilke byder på ind- og udenlandske stævner, samt deltagelse i adskillige træningssamlinger årligt. DHIF svømmetalentholdet er stadiet før man kommer på handicaplandsholdet. Jeg arbejder pt. hårdt på at fylde kravtiderne til landsholdet, så jeg kan komme skridtet videre. Svømning er hurtigt kommet til at betyde meget for mig, og er blevet en stor del af den travle hverdag, jeg har ude på Fredericia Gymnasium. Det har også åbnet for en masse fede oplevelse og drømme, som jeg ikke kan vente med at få realiseret, men første skridt er helt klart at komme på landsholdet. Da svømning ikke er en helt billig sport, er jeg meget glad for at Middelfart Sparekasse vil sponsorere mig og hermed hjælpe mig på vej mod mine mål og drømme.

 

Så er påsken ovre. Det har været en tiltrængt ferie, som dog har budt på den sædvanlige træning, på trods af en del små sygdom. I starten af påsken deltog jeg i Vestdanske langbane mesterskaber i Aarhus, sammen med en lille gruppe andre svømmere fra Delta. Stævnet var for svømmere uden handicap, men på trods af at jeg ikke havde kravtider til stævnet, havde jeg mulighed for at stille op i 4 løb. Dette skyldes at jeg er handicapsvømmer med et hvis niveau, og er ved at få skaffet international klassificering. Det var en stor oplevelse, og det var fedt at deltage i så stort et stævne med så mange dygtige svømmere. Overordnet var jeg tilfreds med resultaterne, selv om der var plads til forbedring. Det var klart at mærke, at det ikke er så ofte igen, at jeg svømmer stævne på langbane, så det var lige noget man også skal have i baghovedet. Det næste jeg ser frem til, er den næste samling i Esbjerg sammen med talentholdet inden for handicapsvømning. Det komme til at foregå fra 1-3 april, hvor jeg ser frem til en masse hård, men god træning.

 

1 kommentar til “Påske nyt”

  1. Middelfart Sparekasse skriver:

    Hej Mie!
    Tak for dit indlæg. Stor ros for de flotte resultater med din sport, det er sejt gået. Vi glæder os til at følge dig.
    Hilsen Heidi 🙂

Skriv en kommentar