I det der kaldes midt semester break tog jeg på eventyr med to venner fra universitetet. Vi fløj først til Christchurch, hvorefter vi lejede en bil og kørte rundt på sydøen. Her så vi blå søer og trekkede bjerge og dale. Naturen i New Zealand er meget betagene og nu, hvor jeg har vænnet til at køre i venstre side af vejen, er det afslappende at køre rundt i de fortryllende landskaber. I det sydlige New Zealand er der langt mellem byerne og begrænset med veje, da der er bjergkæder imellem. Den rå natur med gletsjere og snoede veje inviterede os til mange uventede stop på vejen, med gåture og udkigspunkter.

Vi udforskede også Christchurch der tydeligt stadig er ramt efter mange jordskælv i 2011. Gaderne virker tomme, fordi de nedrevne huse er blevet til parkeringspladser og det meste af byen er stadig under genopbyning. Man har dog forsøgt at løfte byen med graffiti kunst rundt i gaderne, hvilket var interessant at gå rundt og opdage i byen.

Turen til det sydlige gav mig også uendeligt med muligheder for at tage billeder. Som en sidste aflevering til mit fotografi fag, skulle jeg fremstille en bog. Jeg valgte at lave en bog om min ferie syd på, hvor jeg samlede alle de gode erfaringer fra vores rute, sammen med de bedste billeder fra turen. Til sidst er der lige et par billeder fra bogen og turen.

Rejseguiden jeg lavede som min endelige aflevering til mit fotografifag.
Adrian, mig og Sandra da vi efter 5 timer nåede toppen af Roys Peak.

1 kommentar til “På rundtur på sydøen”

  1. René Kjeldsen skriver:

    Fantastiske billeder, håber Du nyder det fuldt ud.

Skriv en kommentar