Vi er efterhånden ved at være kommet rigtig godt på plads, så i denne uge bestemte vi os for at prøve noget nyt; Outreach. Både fordi at vi skal se alle hospitalets funktioner og for at socialisere, men vigtigst af alt for at komme ud og se nogle forskellige steder og møde uganderne hvor de bor.
Outreach går ud på at bringe dele af hospitalets funktioner ud til befolkningen. Den offentlige transport og transport generelt er dårlig og meget dyr, så det er ikke så lige til at komme til hospitalet som ligger “in the middle of no-where” for folk der ligeledes bor langt væk (det siger ligesom sig selv at det ikke er så lige til)…
Hver uge tager Hiv & family planing, Community og til tider tandlægerne mfl ud for at vaccinere, screene, behandle og undervise folk hvor de bor. Herudover fortæller de om eQuality som er en form for sygesikring hospitalet har. Hvert år betaler man 6000Ush (ca 14kr) pr familiemedlem og hvis man så bliver syg betaler man henholdvis 500Ush (1kr) for en konsultation og 1000Ush (2kr) for en indlæggelse som mere eller mindre inkluderer alt. Pengene er rigtig godt givet ud da man ellers på en enkelt konsultation ville skulle ud og give meget mere. Som det er lige nu skal alle i ens område melde sig til så man kan altså ikke komme som enkelt person udefra, men forhåbentligt ændre dette sig på et tidspunkt.
Fredag var vi så med community ude i en batwa landsby for at lære dem om mad afgrøder vs penge afgrøder. En masse ugandere, specielt mændene, gror afgrøder de kan sælge og så bliver pengene brugt på alkohol mm. Hospitalet prøver at overbevise folk om at dyrke ting der kan spises så man kan undgå underernæring mm.
Turen inkluderede en del hiking op og ned af et bjerg da deres huse var spredt ud over bjergsiderne, samt en hel masse frelsen og prædiken med sang og dans. Præsten var taget med så det blev udnyttet til det sidste. Han sang faktisk stadig da vi satte os ind i bilen for at køre hjem. Der udover blev dagen sluttet af medvaccination og vejning af børnene. Alle vi mødte var så søde og de synes alle at det var helt vildt fedt at der var to “wuzunguer” med. Når man kommer ud som en del af hospitalets staff kan man komme tæt på folk på en hel anden måde end ellers og jeg var da også ligeved at blive giftet væk. De synes nemlig vi var så flotte med vores lyse ud at vi meget gerne måtte blive. Det var svært for os at overbevise dem om hvor fantastisk smukke vi synes de er, så derfor kommer der lige nogle billeder af nogle af børnene, så kan I jo selv bedømme…
Om søndagen besluttede vi os så for at tage afsted igen. Denne gang med tandlægerne som skulle ud til en kirke for at fortælle om tandpleje. Hvis vi troede at vi havde været langt ude før så fandt vi hurtigt ud af at det slet ikke var tilfældet. Jeg er sikker på at flere af børnene i denne kirke ALDRIG havde set hvide mennesker før. Vi blev klappet ind og skulle præsentere os selv. Jeg tror at de alle var meget beærede over at vi kom forbi. De oplæg tandlægerne holdt var mildest talt kedelige. Uganderne elsker at høre dem selv tale og har overhovedet ikke lært hvordan man holder taler/undervisning der indfanger lytterne… Heldigvis blev de afløst af en masse sang og dans. Har faktisk aldrig helt oplevet noget lignende. Alle, og jeg mener virkelig alle, dansede og sang efter tur. De danser denne her dans hvor de tager tre trin på stedet og så et ordentligt hop og så danser de ellers bare hurtigere og hurtigere indtil trommerne signalerer at det er nogen andres tur. Vi var ihvertfald godt underholdt og det var svært ikke at lade sig rive med af stemningen.
Det var alt i alt en rigtig god tur, men vi var overordentlig trætte da vi endelig kom hjem så vi forkælede os selv ved at tage ud og spise på en turist lodge med nogle andre af hospitalets frivillige og tror så lige jeg tager et par uger uden bumpende ture ud af alt for sandede, hullede veje:)