Hej,
jeg hedder Natasha, og vil nu fortælle lidt om mit ophold på Højskolen Skærgården, hvortil jeg havde fået et legat af Middelfart Sparrekasse, som bakkede mig op i mit ønske om at komme af sted på højskole.
Jeg kom 1.juli hjem fra et 5 måneder langt ophold på Højskolen Skærgården, hvor jeg startede efter jeg i januar blev færdiguddannet som bioanalytiker. Siden 1. juli har jeg arbejdet på afdelingen for klinisk patologi på Odense Universitetshospital. Derfor kommer dette blogindlæg lidt sent, da der har været meget at se til, både på højskolen og med det nye job.
Jeg tog af sted på højskolen for at blive klogere på mig selv, for på den måde at kunne skabe større overskud i min hverdag, så jeg kan færdiggøre og bevare et vægttab.
Og jeg er så sandelig blevet klogere på mig selv, gennem en masse undervisning på højksolen, som blandt andet indeholdet fysiske- og psykiske fag; trivsel, bevar de nye vaner, zumba, volley, bodytoning og en masse forskellige kreative fag.
Derudover havde vi hver især fået tildelt en kontaktlærer, som vi havde en samtale med én gang i ugen, som også bidragede meget til min selvudvikling. Derudover bidrog skolens skønne omgivelser også til det, da højskolen har deres egen sø og et dejligt skovområde uden om.
Tak for hjælpen til opholdet – Natasha