Af

Signe

5 år og lidet anede jeg, at vi skulle bo i Afrika, nærmere betegnet Zambia, i seks år. Min far arbejdede da for entreprenørfirmaet Phoenix. Han rejsete til Zambia, da jeg var kun 4 år, min søster 11 år og min bror 14 år. Han inviterede os ned på ferie, men ferien skulle vise sig at blive til seks år. Jeg og mine søskende gik i engelsk privatskole. Mine søskende rejste hjem til Danmark og gik i skole, mens jeg blev hos mine forældre i Zambia. Jeg var jo noget yngre end dem. Det skulle vise sig, at det blev de bedste, fedeste og sejeste år jeg har oplevet i mit liv.

Næsten halvdelen af mit liv har jeg boet i Afrika, så nu har jeg valgt, sammen med min mor, at rejse tilbage igen. Nu er jeg her så igen, denne gang i Uganda. Min far arbejder nu for et andet firma. Mine søskende er stadig hjemme i Danmark, og vi har forladt huset i Middelfart for at bo hos min far. Folk hernede er rigtig venlige og snaksagelige. For tiden er her frodigt og grønt, fordi regntiden lige har været her.

Når man ikke går i skole, kan dagene godt blive lidt lange og kedelige. Derfor meldte jeg mig som frivillig hos Soft Power Education (SPE). SPE er et projekt, der i bund og grund prøver at få børn i skole og uddanne dem og ikke mindst fastholde dem. Det er meget svært at fastholde børnene i skolen, da mange forældre stadig er af den opfattelse, at børn ikke behøver at gå i skole til mere end 6. klasse. Derefter skal de hjem og hjælpe til på gården. SPE prøver at motivere børnene til at se, hvor meget godt det kan gøre at få sig en uddannelse. De kan f.eks. få sig et job og dermed lettere skaffe penge til familien, hvilket vil afholde dem fra at tigge på gaden.

Skriv en kommentar