Rasmus Jul Kjær
Af

Rasmus Jul Kjær

23-årig dreng der bor og studerer i Aarhus men er oprindeligt fra Esbjerg. Jeg læser Erhvervsøkonomi HA på Aarhus Universitet, og det næste halve år, skal jeg læse et semester på Tec de Monterrey, som er et universitet i Mexico. I min fritid går jeg op i de fleste former for sport, især fodbold, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.

Så er det blevet tid til anden opdatering og jeg er ikke blevet mindre begejstret for mit ophold i denne måned. Fagligt har det været en god periode hvor jeg har afsluttet og bestået alle mine fag i første ciclo. Semesteret er delt noget anderledes op herover sammenlignet med Danmark, hvilket betyder at semesteret er delt op i tre dele på hver fem uger, hvor man så har en række fag man så afslutter efter de fem uger. Imellem de fem uger har vi så en uges ferie, hvilket er en oplagt periode at rejse på og få oplevet noget andet af Mexico end der hvor vi bor. På den måde er det en klar fordel for os udvekslingsstuderende at semesteret er delt op på den måde, da vi så får de muligheder for at kunne rejse væk i en uge uden at være fraværende fra skolen. 

 

 

Her i Monterrey har vi også lavet en del i den sidste måned, hvor vi blandt andet har været til fodbold og en række koncerter. Vi var inde og se Tigres spille, som er et lokalt hold, der spiller på et stadion med plads til 43.000 og der er stort set udsolgt hver gang. Stemningen på stadion var fantastisk og Tigres vandt kampen 2-0. Kampen blev rundt af med at jeg fik byttet min ”kedelige” blå T-shirt med en Tigres trøje fra en lettere beruset ældre herre, hvilket jeg var meget tilfreds med. Derudover var vi inde og se Jonas Brothers, hvor vi gav 100kr. for billetten og endda endte med at blive opgraderet til pladser lige ved scenen med egen tjener. Vi tog lidt af sted for sjov, men vi var alle enige om at det var en mega fed koncert, hvor vi faktisk kendte overraskende mange sange. Derudover var vi til koncert med et Queen cover band, som også var en god oplevelse, dog var Jonas Brothers lige tanden bedre. 

 

 

Som nævnt tidligere har vi efter den første ciclo haft en uges ferie, og den brugte vi på at rejse til regionen Chiapas for at opleve det sydlige Mexico. Chiapas er en af de fattigste regioner i Mexico, og det kunne man både se på prisniveauet og på menneskerne dernede. Chiapas er kendt for sin flotte natur og det fik vi oplevet på tætteste hold. Vi var ude og sejle på en kæmpe flod, ride på hest, zip line i junglen, se og bade ved et vandfald og til sidst fik vi set nogle Mayaruiner. Det hele var super fede oplevelser, som vi alle var virkelig glade for at få med i bagagen. Personligt var jeg meget fascineret over Mayaruinerne, virkelig imponerende hvordan de har formået og bygge sådan et samfund op så mange år tilbage. 

 

 

Derudover indeholdt turen også en morgenløbetur, hvor vi valgte at stå op kl 6 for at løbe op til en kirke, for at se solopgangen som skulle være fantastisk. Uheldigvis for os så var der overskyet den morgen, så det var ikke lige så smuk som vi blev lovet. Men alt i alt en fantastisk ferie, hvor vi alle seks havde en god tur med hinanden, og hinandens selvskaber bliver nydt fuldt ud.

 

Skriv en kommentar