Turen gik til Holland med Cabrio og Diva for at ride Nations cup fra d. 28/5-2/6.
Mandag brugte vi på at køre mod holland og sidst på eftermiddagen ankom vi og fik hestene installeret i deres bokse. Tirsdag formiddag blev brugt på træning hvor efter der var dyrlæge tjek. Begge heste gik igennem og meldte klar til konkurrence. Dyrlæge tjek er obligatorisk når man rider internationale stævner.
Onsdag var første konkurrence dag. Cabrio gik en opvarmnings klasse og var fejlfri i 135cm. Torsdag havde Cabrio hviledag, men Diva gik 130cm fejlfrit. Fredag startede Diva ud fra morgenstunden i 130cm med en fin tur, dog et enkelt nedslag. Cabrio skulle gå Nations cup, vi havde en virkelig god tur i 140cm med et enkelt nedslag og en tidsfejl, super tilfreds. Lørdag havde begge heste hviledag og blev derfor morgen redet og gået en masse med. Søndag var sidste dag, Cabrio skulle gå Grand prix 140cm, vi havde en fantastisk tur med kun et enkelt nedslag. Diva sluttede stævnet af med en god tur i 130cm dog også et enkelt nedslag, men igen en god tur.
Et super lærerigt stævne hvor vi fik samlet erfaring, men også hyggeligt sammen med det danske landshold.
Hej Nicoline
Tak for dit indlæg og tillykke med landsholdsudtagelsen ?
Lyder som en skøn og lærerig weekend i Holland.
Helle Aadal, Kolding afdeling