Søndag den 15. maj deltog jeg i mit først rigtige cykelløb, nemlig Grejdalsløbet, der reklamerer med at være Danmarks hårdeste cykelløb. Så det var med store sommerfugle i maven, jeg satte kursen mod Vejle, da løbet af de øvrige ryttere var blevet hypet op til det helt store. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var hårdt. Men det er som med så mange andre ting – ofte i hovedet, de største forhindringer bliver skabt. Så trods regn, hagl og vind blev alle mine bekymringer gjort til skamme, og jeg havde et fantastisk løb.
Jeg kom fra starten med i et lille udbrud på 10 personer, og jeg var i tvivl om jeg kunne holde kadencen i 140 km. Men på Team Rynkeby gælder det princip, at alle er med ud, og alle er med hjem, så jeg kunne jo altid lade mig falde tilbage og blive samlet op af feltet. Med det sikkerhedsnet i baghovedet hægtede jeg mig på udbruddet og holdt hele vejen hjem.
Lidt udfordringer havde vi bestemt på turen, da vejret gjorde nedkørslerne glatte og nedsatte funktion på bremseklodserne. Dertil kom to punkteringer. Men min største udfordring blev Kiddesvej, den meget stejle stigning i Vejle, der er en fast del af Post Danmark Rundt, da jeg ofte roder rundt i gearene. Efter råd fra en holdkammerat fik jeg gearet helt ned med det samme, og så gik det overraskende godt. Jeg er dog glad for at Kiddesvej kun er 400 meter lang, og at den kom allerede efter 53 km.
