Hjemme igen
For snart 6 uger siden vendte jeg hjem til Middelfart igen. Mit efterskole ophold på Himmelbjergegnens Natur- & Idrætsefterskole var slut. Det har været 10 måneder med de fedeste oplevelser, både socialt, skolemæssigt og ikke mindst med træningen og mit orienteringsløb. Vi havde to gange ugentligt linjetimer, hvor det for mit vedkommende altid stod på o-teknisk træning. Og når man var så heldig at bo sølle 4 km fra Himmelbjergets dejlige bakker, kunne man uden tvivl få nogle fede, men også hårde træninger. Vi fik også mange muligheder for at være med til en masse forskellige løb, fx DM i 10 km for efterskoler, som bliver afholdt hvert år i Middelfart, Århus Halvmaraton, en masse trailløb og adventureraces. Sidst på året fik vi også en linjetur til Fjerritslev på en halv uges tid, hvor vi fik trænet og løbet en masse orienteringsløb i de udfordrende klitter og plantager.
Sommerens store o-stævner
Denne sommer har stået på en masse orienterings rejser. Den startede godt ud med ”European Youth Orienteering Championships”, altså EM for unge i alderen 15-16 og 17-18 år. Turen gik til Slovakiet i år, ned til, for mig, et helt nyt og meget kuperet terræn. Jeg var rigtig nervøs dernede, og vidste ikke helt hvordan jeg skulle håndtere alle mine tanker. Det danske hold var afsted med nogle gode og erfarne trænere, som sagtens kunne hjælpe os med vores tanker og nervøsitet.
Mine præstationer dernede var gode, jeg fik hevet en 8. plads hjem på sprinten, efter et knap så godt individuelt løb, hvilket viste at banen var svær, byen var ekstremt bakket og at jeg sagtens kan være med i toppen, selv på en dårlig dag. På langdistancen løb jeg rigtig godt, laver små fejl og et dårligt vejvalg, som giver mig en 7. plads. Kun 4 sekunder fra 6. pladsen, og podiet. Ret øv, da det var drømmen at komme på podiet individuelt, få lov til at stå foran alle de andre, og vise de danske farver frem. Men det må jeg gemme til en anden gang 😉 På stafetten, kom pigerne og jeg på podiet. Vi fik en fantastisk 4. plads, endnu engang rigtig tæt på, kun 9 sekunder fra bronzemedaljen. Jeg startede ud på førsteturen, som gik rigtig godt. Jeg fik holdt hovedet koldt, koncentreret mig, på trods af de mange andre piger i skoven. Det at vi alle løb godt var for fedt, vi var alle glade, alle tilfredse, og så det at få et diplom med hjem, hvor ens navn står fint skrevet på, det kan man kun blive glad for!
Efter en hård mental- og fysisk uge, stod den på familieferie med mine forældre og storebror. Vi tog til Tyrol nede i Østrig, og fik løbet et femdagsstævne, hvor det også gik godt for mig. Jeg brugte ugen til at tænke træning, og det, at ingen forventede noget af mig, jeg kunne tage det helt roligt og nyde turene i skoven lidt mere end man kunne til EM. Terrænet nede i Tyrol er ikke ligefrem det jeg har løbet mest i. Bjergene vi løb i, det at vi tog en lift til starten flere af dagene og alle stenene og stybbene i skovene. Jeg vandt fire ud af de fem etaper, og endte også med at vinde samlet.
Det sidste o-stævne for sommeren 2017, men også det største med mere end 15.000 løbere, blev O-Ringen Värmland. Det er et af verdens største stævner, som går igen hvert år, nye steder i Sverige. Jeg løb klassen D16, mod 150 andre piger fra årgangen 2001. Denne gang boede jeg sammen med 15 andre unge fra min efterskole. Vi havde lavet en camp hvor vi boede i telte og levede af kötbullar og pulverkartoffelmos lavet på trangia. Jeg havde ikke nogle forventninger til mig selv og de fem etaper, den her tur stod det blot på at have det fedt i campen, og nogle sjove løb. Så måtte resultaterne komme bagefter. Jeg fik løbet tre rigtig gode løb, hvor de to andre var knap så gode. Resultaterne blev henholdsvis en 3., 44., 2., 2. og en 45 plads. Samlet rakte det til en 6. plads, hvilket jeg er helt tilfreds med. Jeg lærte en masse godt fra turen til Sverige. Både på den tekniske front, men også mentalt.
Fremtiden
Når sommerferien slutter om små to uger, starter jeg på Fredericia STX, hvor jeg er kommet på Team Danmark linjen. Det giver mig ekstra tid til træningen, da jeg får morgentræning tirsdag og torsdag, jeg får også muligheden for at tage gymnasiet 4årigt, angående opgaver og lektier har jeg mere tid, og får derfor bedre mulighed for at tage på samlinger og træningslejre. Team Danmark linjen giver en større mulighed for at træne og nå de sportslige mål man sætter sig.
Jeg rykker også op efter jul, når næste sæson starter. Jeg rykker op i D20 klassen, også kaldet junior, hvor jeg har mulighed for at komme på juniorlandsholdet. Det er det jeg går og drømmer om lige nu, at få lov til at være med på deres samlinger, både i Danmark, men også samlingerne, fx til Sydeuropa, Norden og VM. De udtager landsholdet omkring november, så indtil da, gælder det om at træne og give sig til kende de sidste par måneder frem til.
Et nyt kapitel af mit liv starter her om lidt, hvilket jeg glæder mig meget til. Den nye form for træning, de nye mennesker på gymnasiet og alt det andet som venter.