– eller “Med kontoret i rygsækken”.
A DAY @ THE OFFICE
Her et lille skriftligt stemningsbillede på “En dag som digi nomad”:
Det havde egt. været en meget almindelig dag, et sted i Perus Amazonas – men det specielle ved denne form for livsstil er, at selv “an ordinary day at the office” kan forløbe ganske eventyrligt… uden at den som sådan byder på noget ekstraordinært. Om aftenen ville jeg fra Moyobamba (mindre jungle-pueblo) tilbage til Tarapoto (en “rigtig by”, med lufthavn und alles) – men da det var sidst på dagen, var det småt med transport-muligheder. Who cares; “kontoret” er jo lige dér i min rygsæk, så jeg fandt et hostal m fint wifi og blev. Bl.a. fik jeg gang i nogle nye samarbejdspartnere; en flok gæve danske gutter og piger, der sidder og arbejder på et Call-center i Filippinerne. Meget hyggeligt at jeg, fra Amazonas, samarbejder m et hold i Sydøstasien – for at hjælpe vores kunder i DK! Overvejer om jeg skulle arbejde nede fra Filippinerne en månedstid i løbet af 2020 – for at hilse på dem, og få en fornemmelse af, hvordan livet på sådan et (utvivlsomt) eksotisk Call-center må være.
ØKO-DRØMME
Her i Peru arbejder jeg til middag, hvor jeg normalt holder fyraften pga. de +6-7 timers tidsforskel til DK. Gik ud for at finde mig en form for frokost – og mødte min ven Teofilo, som er ex-Præsident for awajún-indianerne (en stamme af tidligere Hovedjægere). Det var i hans “regeringsperiode” at jeg blev accepteret blandt awajunerne – og bl.a. modtog min ceremonielle hat (en flået abe!), samt Kærlighedsperler, jaguartand (dén kommer vi til i et senere indlæg) og anden “sildesalat” som man smykker sig med, når man færdes i indianersamfundene.
Dr. Teofilo har en drøm om at åbne et lagune-område – godt skjult inde i awajún-territoriet – for bæredygtig turisme, og det ville han gerne have min hjælp til.
Så han har inviteret mig med på en lille ekspedition ind til lagunen her i december,
når jeg vender tilbage til området. Deeet bliver jo lidt svært at sige Nej til!!
Selvom vi kunne bruge uger på denne tur, har jeg fået eventyret kogt ned til 4-5 superintensive dage, hvor vi sejler/går ind, oplever og dokumenterer området – og ud igen. (Så jeg ikke mister for meget arbejdstid). Det bliver kanon.
Desuden har jeg fået kontakt til et team af danske forskere, som evt. skal med ned og se på eksotiske jungleplanter og deres potentiale på et tidspkt. Ku´ være vildt spændende! Jeg er ved at undersøge muligheden for at få shamaner fra 3-4 forsk. indianersamfund til at samle og katalogisere deres viden – gad vide hvad der ville kunne komme ud af dét?! (Meget) mere om dette i et senere indlæg, hvis det lykkes at få noget konkret stablet på benene – sagen er at der er meget bureaukrati universiteterne i mellem, hvis danske forskere f.eks. skal ned og lave noget med peruvianske ditto. Men jeg håber på det bedste – og I får en update!
Dagen bød også på lidt drama: midt i Moyobamba gik min pc død.. og min back-up pc havde jeg efterladt i Tarapoto (2 timer væk). Heldigvis er der en del “pc-troldmænd” selv her laaangt ude “på landet” – og i løbet af en times tid var pc´en frisk og frejdig igen. Incredible! 🙂
TARZAN BOY…
Jeg er nu nået tilbage til Tarapoto; får en lokal radler/shandi-øl (yep; Microbrew er også kommet til Amazonas!). “Tarzan Boy” kører i skrivende stund for fuld hammer i baggrunden, og inde ved siden af er de ved at forberede en eksotisk wrap og en håndfuld knasende sprødt sea-food… Denne imponerende velsmagende aftensmad plus -drikke er all mine for noget der ligner 45 kr. Slet ikke dårligt! The Good Life…
Hav en god dag på DIT kontor! Vh.
