Som restriktionerne forsvandt i Danmark tog de til i Rovaniemi – heldigvis for en kort stund. Byen levede op fra de døde med forskellige gademarkeder, koncerter og festivaller. Dette lagde sig, som et helt nyt lys over byen. Derudover debuterede jeg byens natklub, som ligeledes har været lukket ned de seneste par måneder. Jeg var godt bedugget af ’longdrink’ (Finlands ældgamle spiritus drik, som kan anbefales), da det slog alarm på vores telefoner. Der er tradition for, at man går fra byen til det arktiske center og provinsmuseum, når man kan se nordlys. Det var helt magisk, da nordlyset ramte den stjerneklare nattehimmel. Det resulterede i, at min promille forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet – hold nu op en oplevelse! Siden da har jeg jagtet nordlyset et par gange, og har på nuværende tidspunkt oplevet det tre gange.
Den 14/9-21 faldt årets første snefnug, hvilket tegnede mit virkelighedsbillede af, at jeg er meget langt væk hjemmefra. Efteråret er meget anderledes end noget jeg er vant til. Farverne på bladene, kaldet ’Ruska’ for de lokale, er noget helt unikt. Det er en svær beskrivelse, hvorfor det er bedre illustreret med et billede nedenfor. Ligeledes er temperaturen omkring frysepunktet i nattetimerne, så det kræver handsker at cykle i skole om morgenen.
Størstedelen af min hverdag er dog skole. Universitetsstrukturen er lidt anderledes, hvor man både kan have fag og eksaminer oveni hinanden. Derfor er min første eksamen også rundt om hjørnet, hvor der er en smule at indhente fra den lidt hektiske start med alle de nye indtryk. Dog er jeg faldet rigtig godt til, og er glad for at være her.
Slutteligt kan jeg dog ikke komme udenom min tidlige juleoplevelse. For det danske folk er det normalt at sige, at julemanden er fra Grønland. For mange andre kommer julemanden fra finske Rovaniemi, hvilket er til at mærke. Grundet klimaforandringerne og behovet for turismen forsøger man allerede nu af skabe et billede af en julemand i andre sammenhænge end sne. Derfor var jeg da også heldig at møde julemanden på hans kontor placeret på polarcirklen 66°33’45.9 nord for ækvator. Han fik mig altså overbevist om, at han findes!!
Citeret sagde juliemanden; ”Greetings from Finland and Lapland. Remember to be good out there, I will come with my flying reindeers at Christmas time to see you guys, bye byeeee.”