Mit navn er Mette Møller og jeg er 22 år. Som afslutning på min bachelor i Vand, Bioressourcer og Miljømanagement fra DTU skal jeg til Sisimut på Grønland og studere. Her skal jeg blandt andet lære hvordan man arbejder som ingeniør under ekstreme forhold og hvordan man løser miljøproblemer på Grønland såsom spildevandsrensning og affaldshåndtering. Som afslutning på opholdet skal jeg skrive mit bachelorprojekt.

For mig bliver Det Arktiske Semester på ARTEK i Sisimiut på Grønland et 3 måneders ophold med kombineret undervisning, feltarbejde og opstart af mit bachelorprojekt. I løbet af første halvdel af semestret gennemføres følgende tre fag:

  • The Arctic Infrastructure and Society
  • Extreme Climates and Physical Nature
  • Environmental Engineering in the Arctic

 
I sidste halvdel af semestret skrives mit afsluttende bachelorprojekt, hvilket inkluderer feltarbejde og undersøgelser i Sisimiut og Nuuk og efterfølgende laboratoriearbejde og rapport skrivning på DTU i Lyngby. I mit bachelorprojekt skal jeg, sammen med to af mine medstuderende, undersøge indholdet i restprodukter fra forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Nuuk. Der er i Nuuk interesse for at erstatte en del af cementen i deres beton med flyveaske fra forbrændingsanlægget. Vores opgave er at finde ud af hvilke konsekvenser det kan have for miljøet.

Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med jer!

2 kommentarer til “Introduktion – Studieophold på Grønland”

  1. Anonym skriver:

    Hvordan gik det?

  2. Mette Thorsbjerg Moller skriver:

    Det gik rigtig godt og var et super spændende ophold! Du kan se alle mine blog indlæg fra Grønland her: https://blog.midspar.dk/author/mette-thorsbjerg-moller/

    De bedste hilsner,
    Mette

Skriv en kommentar