Johanne Kristoffersen
Af

Johanne Kristoffersen

Jeg er 26 år og studerer til dagligt jura på Københavns Universitet. Dette har jeg skiftet ud for en periode på seks måneder, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med hvordan det er at arbejde i en multilateral organisation i FN-systemet (UNESCO). Og så endda i Paris 😛

Som jeg afslutningsvist skrev i mit sidste indlæg, bor jeg i et området kaldet ’Cite Universitaire’. Området huser hvert år 12.000 studerende med 150 forskellige nationaliteter. Der er i alt 43 huse fordelt i en utrolig smuk park.

’Cite Universitaire’ blev grundlagt i 1925 med den mission at skabe venskaber på tværs af landegrænser. Som tidligere skrevet ansøger man som udgangspunkt om at blive optaget i det hus som ens nationalitet tillader. Jeg blev således – efter en motiveret ansøgning – optaget i det danske hus, men senere udvekslet til det belgiske hus. Baggrunden for, at de udveksler en vis %-del til andre huse er igen tanken om at man skal knytte venskaber på tværs af landegrænser.

I mit hus bor vi i alt 250 personer fordelt på seks etager. Det er et virkelig smukt hus og menneskerne er utroligt søde. Jeg er personligt superglad for at være blevet udvekslet, da jeg på den måde udfordrer mig selv endnu mere på bla. sprog og kulturforskelle.

Det smarte ved at flytte at være flyttet ind et sted som dette er også, at man på 0,5 kan få en masse socialt. For det første deler man køkken med en masse andre, hvorfor du, hvis du har lyst, altid har mulighed for at få en lille snak mens du laver mad og/ eller spiser. Ud over dette er der fester og en masse aktiviteter i de forskellige huse hver weekend. I sidste weekend var jeg selv til fest i det danske hus sammen med nogle af mine nye praktikant-venner. Det er en utrolig god måde at møde en masse nye mennesker på og det er fantastisk at man har så meget at give sig til.

Udover fester er mit hus rigtig god til at arrangere andre events. Der er tit forskellige foredrag, koncerter, tuneringer og hver søndag bliver der vist en film i husets biograf.

Så på trods af at Paris i disse dage ligner (og lugter) af noget der er løgn, er her stadig rigtig dejligt at være. Jeg tænker, at mit næste opslag skal handle om de ting jeg har oplevet med protester, skraldet og en masse masse sure og frustrerede personer.

Skriv en kommentar