Svamperisotto på Trangia, campsite med udsigt over Golden Gate Bridge og 24 gader i San Fransisco. Dét beskriver nogenlunde min weekend. 

Nu har jeg boet i Californien i knap 2,5 måneder, og det det begynder så småt af kunne kaldes for hjem. Jeg kan i hvert fald finde rundt i nærområdet, uden at fare vildt, og jeg har allerde mit yndlings kaffe-sted og mine favoritrestauranter. Jeg nyder at slentre rundt i weekenderne. Hverdagen består mest af arbejde, hvor vi pendler til Palo Alto, der ligger cirka 45 minutter fra San Francisco. En meget smuk biltur, som jeg faktisk ikke ville være foruden. Der er altid kaffe, høj humør og god musik. 

Arbejder er også vildt spændende, og jeg føler mig både udfordret og grebet. Der er altid plads til at komme med inputs og gode ideer – noget jeg sætter stor pris på, når jeg skal udfolde mine journalistiske evner. 

Men nok om det – lad os gå i gennem lidt highway-highlights fra den seneste måned. 

Smuttur til Santa Cruz

Lidt syd for San Francisco, ligger Santa Cruz – en surfer by med stort S, med god mulighed for at tage en slapper, og nyde en kold øl på stranden. Vi tog på tur i vores elskede Toyota, og udsigten, vejret, maden og stemningen var i top. 

Pride i San Jose

Selvom jeg arbejder for det danske tech-diplomati, har vi rigtig meget at gøre med Innovation Centre Denmark, som er et dansk konsulat i Silicon Valley. De havde arrangeret, at vi skulle deltage i en Pride i San Jose. Vi var med i selve paraden, og det var en kæmpe stor oplevelse, og et formål, jeg nød at støtte op om. 

Tame Impala koncert

Der bliver afholdt masser af fede konverter i San Francisco, og vi var så heldige at få fingrene i billetter til Tame Impala. En fantastisk koncert – og min første koncert siden Covid! Så fedt endelig at mærke stemningen igen, og lytte til live musik. 

Det var alt herfra! Men stay tuned – næste weekend tager jeg nemlig til nationalparken Zion i Utah i fire dage – dét bliver både smukt og spændende!

Skriv en kommentar